Klynk!

Jeg er blevet ca 1400 år ældre siden sidst - helt ærligt!

Det skete i løbet af 12 timer i går. 

I dag står den derfor på Pamol, sofa, radio/tv og lidt hækletøj.. 

Mine ben og mine fødder især er meget billigt til salg efter en lørdag med 12 timers stående arbejde.

Jeg har været køkkenchef til en 80 års fødselsdag. Jeg skulle afløse kokken, som skulle passe sit 'rigtige' arbejde. 

Afløse en kok - JEG? 

Rent vanvid, siger jeg bare!!!!

Kokken havde forberedt maden (forret og salater til 52 kuverter) meget omhyggeligt. Vi i køkkenet skulle 'bare' anrette, servere, rydde ud og vaske op.

Vi skulle have været 3 i køkkenet, mig og et ægtepar. 

Desværre gik det så galt, at konen som noget af det første fik et rigtig gedigent smæld i ryggen og måtte sendes hjem (og ud på aftenen til vagtlæge - stakkels hende).

Så var der manden K (min unge assistent - han er 1½ år yngre end jeg) og mig tilbage. Vi kendte til gengæld slet ikke hinanden. 

Det kom vi til!

Det var som et stykke musik, det samarbejde. Vi fandt meget hurtigt et fint fælles fodslag, hvor vi uden mange overflødige ord var i stand til at få arbejdsopgaverne fordelt imellem os. 

Heldigvis var vi gået i gang med at anrette forretterne i god tid (vi ville ikke stresse!), så da det pludselig blev besluttet at starte middagen næsten en time før planlagt, kunne vi stadig (næsten!) nå at være med.

Der blev desværre ikke tid til billeder, de var ellers fine, forretterne, lidt i den her retning:

Billede lånt fra Kristinas køkken

Laks formet som roser (kokkens værk), anrettet på salatblade, med citron- og limebåd og grønt drys. Dertil en dressing (som vi valgte at servere i skåle) og en skive brød.

Hovedret og kaffe/dessert var på buffet. Heldigvis, ellers kunne vi ikke have klaret det.


Opvaskemaskinen var en oplevelse for sig.  Den krævede dagen igennem en helt særlig grad af specialpædagogik for at virke.

På det allerværste tidspunkt stod den helt af, så K fandt balje og opvaskebørste frem, mens jeg diskuterede med udlejer, stoppede, tømte og genstartede uhyret (opvaskemaskinen) et par gange.
Det lykkedes os heldigvis at få den til at fungere igen, ved hjælp af en blanding af bønner, magiske hænder og trusler hver gang den skulle startes. 



Slutbilledet herunder er en ren gyser.

Fødselaren havde fået lovning på en helt særlig kage fra en gæst, og den ville have været flot, det ved jeg. 
Desværre kom nogle graviditetsgener i vejen, så både gæst og kage måtte melde afbud i sidste øjeblik.


I stedet blev der bestilt en kagekone hos en bager. 
En kagekone (til en 80 års fødselar), som skulle have masser af slik og dertil rottehaler af karamelbånd, med røde sløjfer. 
Det var slet ikke noget problem, sagde bageren, det skulle de nok klare, formedelst den nette pris af 250,- kr.

Her er resultatet:

Lige til  CakeWreck

Der er kun ét pænt at sige: Den smagte godt.

Fødselaren (som næsten var grædefærdig) er ikke et menneske, der er i stand til at beklage sig, så bageren slipper af sted med det her makværk, desværre.


Jeg overvejer stadig, om jeg skal blande mig og tage til bageren.....



Aktuel hundebulletin: 
Dyret ser ud til at være lidt mere sig selv i dag, men det var rart at jeg kunne finde ham en dagpleje i går, hvor han stadig slet ikke var på toppen. 
Forhåbentlig kan jeg igen trække den 2 år før næste større eftersyn, for det her har været slemt, også for mig.