Kender I det?
Man læser eller hører om et spændende sted, og tænker "Det sted må besøges en dag!".
En dag skal man på udflugt - men har forlængst glemt alt om hvad og hvor man for nogle måneder tænkte man absolut måtte hen.
2 dage efter kommer man i tanker om det - men der har man jo været af sted....
Det problem har vi stort set fået løst:
Man tager
- et stort landkort (reklamekort kan fint bruges) på en opsklagstavle
- en flok gode, lange nåle (Tiger'en plejer at have nogle)
- et ringbind
- mange plasticlommer
- gerne en dymotang
Og således anvender vi hver enkelt af ovennævnte:
Landkortet ophænges et passende sted. Vores hænger på køkkenvæggen, indenfor daglig synsvidde. |
Med nåle (og DYMOtekst) markeres de interessante steder på kortet. På hver fane står et nummer og et kort navn på stedet Nummeret henviser til den tilsvarende lomme i ringbindet. |
Ringbindet hedder her i huset "turforslag". Står også i køkkenet (blandt bage/kogebøgerne) |
Nr. 15. indeholder en ugebladsartikel om Fultonmuseet på Skarø (ved Svendborg), samt en lap med www-adressen |
Nr. 3. En udskrift fra Konnerup chokoladefabriks webside |
- og her er nr. 3, en brochure fra "staudehaven" |
Vi har fået meget mere overblik over, hvad vi gerne vil se, og hvor.
Idéen må selvfølgelig frit overtages og anvendes, det er jo ikke ligefrem patentanmeldt raketvidenskab, det her.
Rigtig god ide:-)
SvarSletMå jeg foreslå Universe, her på Nordals?
Go søndag til dig
Kis
God idé, det har jeg faktisk somme tider tænkt på, men aldrig fået gjort noget ved.
SletNy nål!
Du har ret det kan være svært at huske, jeg får godt nok rykket ud, hvis der er er en artikel om et sted jeg gerne vil besøge, men det havner bare i "stakken". Det er nok vigtigt at tjekke op på om stedet fortsat eksitererer inden turen går ud i det danske land. Jeg synes jeg på nettet har læst Staudehaven er kommet på private hænder - øv. Jeg kan foreslå Kongsdal Have også på Fyn.
SvarSletMvh. "Egtvedpigen" Ketty
Egtvedpige - så er vi jo næsten naboer, hvor hyggeligt.
SletVi sætter webadresser ved, netop for at kunne checke om stederne stadig eksisterer.
Staudehaven er helt lukket, så den er blevet ændret til Kongsdal have. Den ser til gengæld rigtig spændende ud, og ligger endda lidt tættere på os. Tak for tippet..
Det var da en kanongod ide! Jeg klipper også ud, men det ligger som løse blade i en plastlomme og er derfor hverken overskueligt eller lettilgængeligt.
SvarSletIdeen er fluks stjålet, nu du har givet tilladelse til det :-)
De løse blade har vi desværre stadig også - men de ligger i lommen foran i ringbindet og bliver sat i system, når ånden kommer over mig!
SletSuper fin ide.
SvarSletAv for den da. God bedring med albuen.
Jo tak.
SletHar lige afprøvet, om det går at hækle - NEJ!
Den gør bare ondt i dag, albuen, så der er vist ikke meget at gøre, andet end ro, fuldstændig ro. Ikke let!!!!
Sikke en god idé :)
SvarSletHvor træls med albuen, håber det snart bliver bedre..
Faktisk har jeg stort set altid haft et danmarkskort på væggen. Det har været godt mange gange, når der har været et geografisk spørgsmål fra børnene.
SvarSlet