Jeg kender ikke bevæggrundende, ved ikke hvorfor det sker netop nu. Ved ikke engang om der er tale om separation/skilsmisse, eller måske en 'pause'.
Kunne heller ikke drømme om at skrive derom, hvis jeg vidste mere.
Men skilsmisser ved jeg noget om, via egne erfaringer.
Jeg er gift og skilt to gange (for hhv 20 og 30 år siden - som tiden dog går!)
At blive skilt er ganske rædselsfuldt.
Det er ikke noget man bare gør, det har så vidtrækkende konsekvenser at det næsten ikke er til at forestille sig. Det er bestemt ikke noget, man bare lige gør.
Og så efter 40 år........
Jeg er helt sikker på at der er tale om en meget velovervejet beslutning. Man kaster ikke 40 år på lossepladsen, bare på grund af en fiks idé.
Jeg er nærmere den ene end den anden af de to. Det er man vel altid, nærmere den ene.
Jeg lå i nat og ville skrive om det her, og dengang havde jeg et komplet, velgennemtænkt, velformuleret indlæg klappet og klart.
Nu synes jeg, det er noget rod, jeg kommer med.
Ved ikke engang helt, hvorfor jeg skriver det.
Måske er det fordi jeg havde brug for at dele nogle uklare tanker.
Midt i alle bryllupsforberedelserne.............
Jeg forstår godt, at du har brug for at sætte ord på oplevelsen, men nærmere kan jeg heller ikke komme.
SvarSletVi er jo meget forskellige, vi mennesker, nogen siger ingen ting, andre er nødtil at få det ud. Den sidste slags hører jeg til. Vh Lykke
Det har i hvert fald påvirket mig mere end jeg troede, at det skulle være sådan.
SletTak for din kommentar!
Oplever du er et meget følsomt gemyt, oplever også du selv må sætte ord på det meste af det der rører sig i livet. Nogle gange er ordene inden i dig selv, andre gange SKAL de ud. Jeg oplever samtidig du er et meget privat menneske. jeg forstår godt du bliver ked og underlig tilmode når du står med DEN STOR FEST lige omlidt, og så går to menneskers liv i kludder samtidig.
SvarSletMen jeg kan ikke lade være med at tænke om de måske ikke skulle have gjort det for længe siden.....men nej jeg skal ikke gøre mig klog på andres vegne.
Håber du trods alt kan finde roen til at gøre de sidste forberedelser færdig med en vis glæde
KH Karen Margrethe
Fest og adskillelse er heldigvis to helt forskellige ting, og jeg glæder mig VILDT til det bryllup.
SletDet du siger med for længe siden... minder mig om et par, en kærestes bedsteforældre fra mine unge dage. De blev skilt efter guldbrylluppet! >Og den stående bemærkning dengang var, at det var underligt de havde holdt ud så længe.
Så den bemærkning rummer nok en del af sandheden, tror jeg. Jeg blev selv alt for længe i mit 2. ægteskab - 7 år! Så længe var jeg om at erkende at det (heller) ikke gik....
Det er da også underligt efter så mange år, med mindre det har knirket længe - det hører man jo også om, og pludselig knækker snoren helt. Nogle gange bliver man forbavset over, hvor længe folk kan holde masken udadtil, mens det i virkeligheden er ad helvede til.
SvarSletMen chocket er så meget større for dem der befinder sig på sidelinjen, så jeg forstår godt dine følelser lige nu.
Selvfølgelig har der været problemer, også hos dem. Det har vi vel alle. Men jeg troede, det var deres måde at have det med hinanden på. Det troede de måske også selv....
SletDen ene måde at have det på er ikke mere rigtig eller forkert end den anden. Det springende punkt er at man skal trives med det.
Nu håber jeg bare, de hver for sig kan få sig et godt liv.
Ja, det må ikke være nemt, hverken for dem, der er i det, eller dem der står uden om. Men jeg tænker, at selv om man bliver skilt er 40 år jo ikke smidt væk. De er der og har været levet. De har været med til at forme dem man er. Og måske skal der stadig være en form for fællesskab, hvem ved? Måske er der børn, der binder dem sammen. Og måske er det en klog beslutning for dem det handler om. Måske er det på tide, at de lever hvert sit liv, og det er der vel i og for sig ikke noget galt med. Men jeg kan godt forstå, at det sætter dine tanker i gang. Især hvis du står med et bryllup lige om hjørnet...
SvarSletDu har så evig ret i det hele du skriver.
SletJeg har giftet mig to gange - og kan nu, så mange år efter se en klar forskel fra de to forhold til det, jeg lever i nu. Sømanden slipper ikke så let af medmig, vi bliver sammen.
Men havde jeg ikke haft mine to mænd, havde jeg ikke fået de børn, jeg fik. Dem ville jeg nu nødigt have undværet!!!
Så et eller andet sted er der måske en mening med det hele......
Altid mærkeligt når nogen, man ellers troede, havde det godt sammen, pludselig går fra hinanden, men i dette tilfælde er det nok i det mindste velovervejet. En anden positiv ting er, at der ikke er nogen børn, der kommer i klemme - går jeg da ud fra. Jeg har tit syntes, at folk måtte da kunne holde sammen i det mindste til børnene blev gamle nok til at takle det (læs: stort set voksne). Det er næsten alle børns store frygt, at deres forældre skal skilles.
SvarSletDet er et træls tidspunkt for dig, men trods alt er der flere ægteskaber, der holder, end ægteskaber, der går i stykker.
Der er jo både børn og børnebørn.
SletTeoretisk set kan de sagtens komme i klemme, selv om de er store, gamle og voksne. Mennesker kan være så gemene (generel betragtning), og kan finde på alt, tænkeligt og utænkeligt.
Jeg kan kun håbe (og tro) at det ikke bliver problemet her.
Ja, det giver lidt stof til eftertanke. Men det gør adskillelser jo altid :(
SvarSletJeg synes din overskrift er så rammende, den fangede mig lige med det samme. Og den kan jo tolkes på tusind måder.
En masse varme tanker herfra :)
Tak for både kommentar og tanker.
SletOg hvad sagde så lige sømanden til nyheden: Det er fordelen ved at vi ikke er gift, vi kan ikke blive skilt!
Er det meste her i livet ikke en form for valg, vi vælger til eller fra.
SletDet svære er vel at blive i livet når det gør ondt, eller i forholdet når det knirker.
Er selv gift tredie gang, så har måske har jeg mange valg bag mig som ville have set anderledes ud hvis jeg var den som jeg er i dag dengang.
Giver det overhovedet mening?
Det gør det.
SletSom Kierkegaard ca ville have sagt det: Livet leves forfra men forstås bagfra.