mandag den 7. december 2015

Juleweekend i Skjern


Stearinlys på bordet - det luner altsammen!
I det mindste mentalt.
Der er ikke meget fysisk varme i batterilysene.


Billede fra TV2, vejret lørdag aften kl. 18.10.


Krydset har jeg forsøgt at få til at ramme Skjern, hvor vi har tilbragt en rigtig fin weekend i særdeles godt selskab.



OK, vejret var unægtelig temmelig meget op ad bakke, når man betænker at det var en campingweekend.


Det var mere vand- end vintercamping.


Vi ankom torsdag aften, efter en hård køretur i den stærke vind. 
Parkerede campingvognen i buldermørke, høvleregn (og vind). Hilste på de andre over en kop aftenkaffe i samlingsrummet, og gik i seng hjemme i vores varme og tætte campingvogn.

Jeg sov vel ca halvdelen af den nat, når regn og storm ikke holdt mig vågen..

Fredag var vi et ærinde hos Exner i Ringkjøbing (nej, vi skal hverken giftes eller forloves. Det var nogle af mine/min mors Exner-smykker der skulle serviceres), og på havnen i Hvide Sande for at spise fisk. 

En fiskeplatte med sild, æg, lun fiskefrikadelle og lun fiskefilet, med et godt glas øl. 
Det var nu ik' så ring'.

Og heldigt Under Broen var åben, så vi slap for at gå på æ' karklud.
Jeg har vist nævnt det før - livet som sømandshustru er fuldt af overraskelser. Sådan nogen folk kender mange ikke så almindelige lokaliteter!

Fredag nat regnede og blæste det stort set kun almindeligt, og jeg sov hele natten!


Lørdag var vi til julemarked på Bundsbæk mølle. 
Det lykkedes os stort set at være inde når det regnede mest.


Men lørdag aften og nat, du glade milde!!!

Igen en nat hvor jeg kun sov det halve af tiden...



Hjemtur i går. 

Det blæste stadig!
Havde vi ikke skullet hente hunden fra hans feriekoloni var vi nok blevet til i dag.

Skjern ådal fredag lige før solnedgang. Inden de store vandmasser kom.
Der er et kolossalt fugleliv her.
Der skulle også være havørne. Jeg så nu kun gæs.

Nogen har fortelt.
Nogen har både for- og ekstratelt.
Gætter på at det er fastliggere.


Julemarked
  
Gertrud Sands stue.
Lige min smag!!!!

Der var mange bindesjaler på markedet.
Det her var af en lidt anden model en man normalt ser.
Hals- og forkant er et langt (perle)strikket bånd (strikket på langs, som et halstørklæde).
Mønsterdelen er strikket ud fra halstørklædets side. Jeg har endnu ikke helt gennemskuet hvordan.
Smedenes skur, med passende låger.

Min beskedne julekage til foretagendet.
At typen, der nærmest skal transporteres med gaffeltruck.






tirsdag den 1. december 2015

Gittes kylling


Opskriften er fundet i et 1½ år gammelt nummer af FamilieJournalen, sådan én der er sendt ind af en læser (flere tilsvarende opskrifter kan findes på nettet, under navne som 'indonesisk kylling', orientalsk kylling m.fl.).

Vi laver den med variationer og med STOR fornøjelse herhjemme. Altid til to dage, denne gang har vi lavet til 5 dage, hvoraf de tre nu er frosset ned.


Retten er ufattelig nem og lynhurtig at lave, og den smager bragende godt!

Hos os tager man (til 4 portioner):
  • 800 g kogt kylling
  • 1 peberfrugt
  • 2 bananer
  • 1 ds ananas
  • 1 dl mangochutney 2½ dl
  • 2½ dl piskefløde
  • 2 tskf. karry.
  • 2 tskf. Sambal oelek.

Tilbehør:
  • løse ris
  • rosiner
  • revet kokos
  • peanuts


Kylling, banan, peberfrugt og ananas skæres i mundrette stykker, blandes med mango chutney og lægges i et ovnfast fad.
Pisk fløden til skum, rør karry og sambal oelek i og fordel skummet over kødblandingen.

Sæt fadet i ovnen 20 minutter ved 180 grader.

Servér!




Jeg skal i gang med at varme dagens portion op. Jeg vil i dag forsøge mig med at fintsnitte en gang spidskål og blande i, i stedet for risene.


Her i huset snittes kål stort set altid på familiens gamle Rådvad brødskærer.
Et apparat der vistnok er ældre end jeg selv.
Det er lige til at blive ydmyg af, at have muligheden for arbejde med sådan et køkkenredskab.


Klar til ovnen, en perfekt middag for to. Velsmagende og ovenikøbet sund! 


Jeg tror næsten ikke der er grænser for hvad der kan blandes i retten. En eller anden gang vil jeg prøve med gulerodsskiver.








mandag den 30. november 2015

Flensburgtur.



Vores ture til Flensburg er sjældent særlig planlagte, heller ikke i dag.

Vi tager absolut ikke af sted for at spare penge på at handle, mere for at hygge os /(og så kan man da altid købe lidt..)




Et helt fast holdepunkt i Flensburg er kaffe (kakao) og lidt til maven i café Beste Stuuv.

Absolut ingen hjemmeside, men den kan findes på Facebook her


Lige her ligger den. Ind ad en lille port/smøge, op ad en smal, stejl trappe og ind ad en dør
- og så rykker man lige 100 år tilbage i tiden. Rent bedstemorland.


Hæklede duge, de fineste kopper, og for tiden masser af julepynt.


Ærlig talt et elendigt billede.
Det er det her også.
Jeg kunne ikke få inventaret og lampen til at makke ret på ét billede (ville ikke strø om mig med blitzlyn).
Måske kan de to billeder (+ det øverste af en vinduesdekoration) give lidt indtryk af stedet.


Betjeningen er uforlignelig. De sødeste mennesker man kan tænke sig, og der er ikke grænser for alt det gode de vil gøre for os.

Den 'gamle' ejer har solgt, fortalte de i dag, og den nye overtager 1. januar. 
I dag blev vi betjent af den nuværende ejers datter og den nye ejer, og vi er helt trygge ved ejerskiftet (det er vist forresten første gang vi har oplevet at den nuværende ejer har holdt en fridag).

Vi ville nu allerhelst have ønsket hende personligt tillykke med hendes nye liv - kunne hun da ikke have holdt den fridag en anden dag?

Vi kommer til at savne hende.


Og så hjem og stille indkøbene op på parade:



Nej, ingen øl. 

Vi drikker for få af dem, de står bare og bliver gamle her.



Men læg lige mærke til landkortene.
Forberedelse til sommerturen....

søndag den 29. november 2015

glædelig 1. søndag i advent


Undskyld illustrationen.

Den er bare så dejlig vanvittig....



Lidt fra sprogundervisningen, et par oversættelser med nogle 'medstuderendes' vittige kommentarer:









Nedenstående har ikke noget personligt sigte på nogen jeg kender.

For det første er styrmanden meget sjældent influenzasyg.
For det andet er han ikke slem til at ligge og flyde på sofaen. 

Når han altså først har overstået sin daglige morgengenoplivning.




Hav en god søndag med lidt musik til dagen.

Sommerferierelateret musik.
Vi planlægger, så det brager!




tirsdag den 24. november 2015

Stik mig lige en tudekiks!



Jeg vil nemlig beklage mig.

Over den åndssvage tennisalbue....

Klageklageklage. Så er det gjort.



Børnebørnsbesøget gav anledning til at finde de 30 år gamle rørperler frem af gemmerne.

Ungerne lavede perleplader så det bragede, mens jeg stod for strygningen. Og for en del ikke-børneegnede gloser, fordi det møg drillede..



Så var det, jeg kom på ideen med at lave noget legemad (jeg har altid været lidt meget vild med de fine perler og deres mange muligheder. Har bl.a. en del julepynt af perlerne).





MEN jeg manglede brune perler til rugbrødene, så vi måtte på indkøb.

Heldigvis, for jeg fandt ud af at der er sket mirakler med de små runde perler.

De nye er både lette og holdbare når man stryger dem.


Bilka havde tilbud på en stor bøtte perler, så jeg tog en rask beslutning, kasserede alle de gamle og anskaffede nye.

Bare lige sådan.



 Nu er jeg ved at lave de fineste pipfugle til et ophæng.






Noget skal tiden jo gå med, mens jeg har forbud mod brug af pinde og nåle. 



Godt, vi har Nils, han vil elske sådan en gang pip i en snor. 

Når vi er færdige med at se på dem i stuen, altså.




fredag den 20. november 2015

Lille tæppe


Nu kan det offentliggøres, tæppet, der var en overraskelse til nevøen og hans dejlige svensker.

Selv om katten ikke fulgte med blev de meget glade og særdeles overraskede over den uventede gave.





Tæppet måler lige omkring 90x120 cm.

Det er hæklet af strømpegarn. 
Hæklet af rester og - shhhh! - en lille smule nyindkøbt garn. 
Nyindkøbt for at kunne holde farverne. 
Summa summarum har tæppet gjort et nogenlunde indhug i garnbeholdningen.






Kanten rundt om tæppet ER flad selvom den næsten ligner et spilertov på billederne.




Vejledning i at lave tæppet kan findes her.



Det er næppe sidste gang jeg laver et tæppe i det mønster. Det er nemt og giver den fineste effekt.

Jeg kan fint se det for mig som babytæppe, med den ene del af mønsteret hvid og den anden lyserød/-blå.


Har ikke lige nogen modtagere til sådan et tæppe nu (men må jo heller ikke pgra. den tossede tennisalbue), men det kommer der jo nok en dag.





torsdag den 19. november 2015

En tur til Slaraffenland


Vi skal på vinterjuleweekendcamping og i den anledning skulle vi finde lidt (plat men ikke alt for smagløst) til at pimpe den slæbbare med.

Når man nu bor indenfor køreafstand fra Ribe er der kun ét at køre: 

Sæt kursen mod Billig-Persen.


Jeg vil lade billederne tale deres eget sprog.

Vi fik købt det nødvendigste....

og måske liiiiige en lillebitte snas mere

Det indkøbte optræder IKKE på billederne..





Ææææælsker julepjat!



Vandstanden omkring Ribe var forresten så høj at omfartsvejen vest om Ribe nærmest lignede Rømødæmningen.

Desværre fik jeg ikke lige taget noget billede, men der ligger et ret flot et på FB-gruppen 'naturoplevelser i Danmark'.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...