Hurrycane på syltetøjsglas, videreudviklet herfra (som flere af jer kender).
Den er godkendt af 'barnet', hun vil dog helst have dem hæklet i pastelfarver.
Hendes bryllup, hun bestemmer ;-)
Jeg regner med at få nedskrevet opskriften, EFTER b-dag.
Dette er dagens udfordring:
Der SKAL ryddes op i kageskabet (mit vidunderlige gamle dækketøjsskab fra mit barndomshjem). Det RODER, og jeg kan intet finde.
Det går slet ikke, der skal være orden før jeg kan være kreativ.
Det projekt passer rigtig godt til sådan en regnvejrsdag som i dag :-)
4 timer senere ser hele skabet sådan ud (jeg turde slet ikke vise billeder af skabets venstre side i morges)
Hva' siger I så?!
- Ikke noget ovenpå skabet, det har nemlig fundet en plads på en hylde.
- God plads til det hele (det var der bestemt ikke før).
- Alt kan hurtigt findes frem efter behov.
- Fri plads til (katte- og støvsikker) tørring af figurer, god plads til det hele (også til det, der skal kasseres),
Engang laver jeg et indlæg om de uventede ting jeg har i mit kageskab. De kunstige blomster på øverste hylde er én af dem.
Dem bruger jeg flittigt som modeller, når jeg laver sukkerblomster. Til det brug er de kunstige meget bedre end den ægte vare. De visner ikke, og de kan skilles ad og samles igen efter behov!
Og så er de jo utroligt flot lavet!!!!
"Krukken" ovenpå skabet er en 150 år gammel barselpotte med inskription. Familiearvestykke, vistnok fra Silkeborgegnen.
Ikke specielt køn, kun speciel!


























