det primitive (?) campingliv..

Vores trofaste, vinterisolerede centralopvarmede Solifer skal på aftægt.

Forhåbentlig finder vi en rigtig god familie til den, måske en håndværker, der vil vide at sætte pris på alle dens gode sider.

Som Soliferejer har man let ved at føle sig lidt eksklusiv. Der er ikke så mange af slagsen, så når man mødes er det helt naturligt at veksle nogle ord med hinanden - man er jo en del af den samme "kreds".

Solifer'en er finsk vinterkvalitet. Særdeles godt isoleret og let at få varm, også i den koldeste vinter. Vi har været glade for den.

Dens afløser er allerede fundet.
Vi ryger "ned" i en lidt mindre ekslusiv liga, idet den nye vogn, en Kabe, er et meget mere almindeligt mærke.

Til gengæld regnes Kabe for at være lidt "campisternes RollsRoyce".


Vi glæder os til at nyde det frie, karske, primitive campingliv i vores nykøbte vogn, der til overflod er forsynet med toilet, centralvarme, gulvvarme, aircondition, gasbageovn og masser af skabsplads.
Vognen er ikke det mindste, man har set på hjul - men vi er jo også to, der skal logere i den.

Selvfølgelig kunne vi nøjes med et telt. Eller med en lille campingvogn. Eller med at blive hjemme.....

Vi er ikke særlig rejsende.
Er ikke til charterture eller til rejser rundt på den anden side af jorden. 
Men vi nyder at tulle af sted på alle tider af året, nogle dage ad gangen, til små, obskure campingpladser rundt i landet.

Det skal vores "luksusvogn" bruges til!

Uldent.....

Datteren er ikke god til uld, desværre.....
Det kradser.


Jeg tror helt seriøst, det er noget genetisk. Jeg har det helt fint med uld.

Dengang jeg (og mine brødre) var små og søde, gjorde børn selvfølgelig hvad der blev sagt.
Man gik med det tøj mor havde valgt (derfor er jeg fotograferet i overalls - jeg hadede de overalls!).

Undtagen min mellemste bror. Han har aldrig kunnet med uld, det kradser. 

Min mor har ofte fortalt om det.Han reagerede hver gang, han fik bukser med uld i stoffet, også når det var blandingsvare (hun fortalte ham naturligvis aldrig, hvad tøjet bestod af).
Jeg er helt sikker på at hun har forsøgt.
Børnetøj til 4 børn var investeringer, og skulle gå i arv. Det har bestemt ikke huet hende at skulle købe nyt til nr. 2 dreng, bare fordi han ikke kunne bruge storebrors aflagte.

De var jo i forvejen nødt til at købe nyt til mig, nr, 3 i flokken, for jeg kunne som pige absolut ikke anvende drengetøj (undtagen de forhadte overalls).

Til gengæld var der rigeligt med tøj at arve til lillebror. 

Træet i baggrunden er en espalierpære. 
Huset, vi boede i dengang havde været dyrt, det kostede i 1954 79.000,- kr!
Det blev handlet sidste efterår, for godt 11 mio kr!

En ubemærket lille perle

Når man kører ad motorvejen fra Brørup mod Esbjerg skal man for det første lade en anden passe rattet, så man selv kan nyde turen igennem det flade, men smukke landskab. 

Området imellem Brørup og Bramming er spækket med råvildt, så spækket at det næsten hører til sjældenhederne ikke at se nogle stykker.
Netop dyreforekomsterne er det imidlertid ualmindeligt vanskeligt at dokumentere med billeder......

Kort efter at man har passeret afkørsel 70 Holsted (hvor man iøvrigt spiser udmærket - ikke Noma-standard, men absolut spiseligt) kommer man til Bjøvlund Rasteplads, hvor Vejdirektoratet både mod nord og mod syd har anlagt en undervisningsskov.

Prøv den!
Det er et fint lille åndehul, trods den umiskendelige støj fra motorvejen.

Anlægget, som det ser ud på Google Earth.
Det er tydeligvis den samme tegning, der har været anvendt på begge anlæg, med små tilretninger

"Stammen" i stianlægget

Bestemt ikke en linselus! (Og heller ikke en ædelgran)

Jeg ville så gerne have haft et portæt af den lille fyr her uden mobiltelefonskygge, men nix!
Den var væk, så snart jeg prøvede at flytte mig.

Jeg ramte lige nøjagtigt et smukt øjeblik mellem to kaskadebyger. Lucky me!

Takket være al regnen står ukrudt og andre blomster betagende smukke.

Er man til geocaching er der fund at gøre på både den nordlige og den sydlige rasteplads.

I får lige de 52 træsorter også:

læsestof

Hvad læser man, når man er min snart 93-årige mor, boende i en skærmet afdeling på plejehjemmet?

En murstenstyk bog om "Søren Kierkegaards København"!

Hun er s'gu ikke helt almindelig!

camping med smukhed

Manden og jeg holder af små campingpladser, gerne de primitive af slagsen - og jeg kan i den forbindelse meget anbefale Back to Nature, som netop excellerer i den slags pladser.

Forleden var jeg inviteret til grill i forteltet hos venner, som lå på Skamlingvejens Campingplads syd for Kolding - wow!!!!!
Den plads kunne næsten få mig til at overveje at blive fastligger!!!!

Området den ligger i, var engang en botanisk have, og pladsen er den dag i dag spækket med flotte, anderledes og fantastiske vækster.

SELVFØLGELIG havde jeg ikke fået kameraet med, men forsøgte mig i stedet flittigt med mobiltelefonen.
Takket være billedkvaliteten (ækel!) har jeg "begrænset" mig til nedenstående billedspam:

Der er store guldfisk og karper i søen. Og man kan ikke just klage over for lidt plads pr. enhed!

Det hvide "uld" her er frøstande fra tulipantræet

Frøstand

Til venstre en hortensia-art, til højre en rød/grøn paletblad

Kl. 22.30 blev jeg nødt til at tage hjem fra dette lille Paradis

Se en andens beretning (med smukke billeder) om pladsen her.

En ny baby

Er jeg grusom, fordi jeg laver babyer til andre?

Forhåbentlig ikke!

Her er det seneste eksemplar, i dyb søvn på sit legetæppe.
Tæppet er trukket godt op om ørerne, så godt at de småbitte, lyserøde tæer titter udenfor.

Legetæppet.
Babyen ved siden af er dækket af plastic fordi tæppet skal tørre i facon, så det sidenhen kan tages af ham uden at klistre fast.
Hvis kagemageren (som ikke er mig) ønsker at nogle af delene skal hænge sammen, er nogle dråber vand (eller klar spiritus) en meget effektiv lim.

Den ubesmykkede baby, kun iført passende "sminke". Hårfarve, lidt på kinderne og andre steder. Den er nu tagetaf sted til barnedåb i morgen, et sted i Jylland.

Jeg laver ikke spiselig kagepynt - men alle materialerne til pynten (sugarpaste og farver) er spiselige.

Her er tre tidligere babyer fra min produktion.

Som man måske kan få er fonemmelse af er selve bayen støbt i en købt form. Den helt fantastiske detaljerigdom på den er således ikke min fortjeneste ;-).



Det er pynten på babyen til gengæld, og det er et værre pillenussearbejde!

Vi taler om at lave detaljer på en 6 cm lang, 4 cm høj og 2 cm bred figur.
Det skal man kun give sig i kast med, hvis man synes det er sjovt at rode med bittesmå, umulige detaljer.

på vej til kroteltet...

På vej ud i det nyskyllede landskab, skal høre Johnny Madsen...

Bare han nu er nogenlunde ædru.....