(Næsten) ikke et ord om folketingsvalgresultat.
Indlægget handler i stedet om noget væsentligt, nemlig garn-, pinde- og opskriftvalg.
Men det var ikke min skyld valget i går gik som det gik!
Og nu er jeg bekymret for de næste år.
 |
Jeg tilbragte valgaftenen i flimmerkassens skær sammen med little Evelyn
(billedet er fra hjemmesiden), en rundpind nr. 2½ og et nøgle garn fra Gug.
- Nå ja, og med styrmanden. |
Man kan nå langt fra kl. 19 til kl. 02!
MEN......
Her til morgen var jeg IKKE tilfreds med valget
Hvilket valg?
Valget at strikke med dobbelt garn, s'fø'li'. HAR jo sagt at det her indlæg handler om noget væsentligt!
Jeg havde strikket i dobbelt garn fordi jeg var bange for at dragten blev for tynd og spinkel.
Nu syntes jeg den virkede både for tung og for klodset.
Strikkefastheden var heller ikke rigtig god. Ikke meget forkert, men lidt for meget alligevel.
En ny strikkeprøve i enkelt garn gjorde udslaget.
Der skal pilles op nu...
Ellers bliver jeg vist aldrig glad igen ;-)
Opskriften på dragten ligger bestemt ikke i den billige ende (60,- kr!).
Jeg er ikke helt tilfreds med den. Der er ikke fejl i den som sådan, men jeg synes den er svær at læse og at følge. Jeg har flere gange måttet strikke nogle pinde baglæns på den konto.
Er det kun mig, der er træt af opskrifter (med skriftstørrelse 14-16 stykker) der fylder 10 sider, og som er fulde af overflødige fyldord?
Her beskrives f.x. hvordan man strikker vendestrik - med stavefejl, kommafejl, sværtlæselig lysegrå tekst og hele dynen.
 |
Er det kun mig der synes at noget ret enkelt her bliver gjort næsten uforståeligt? |
 |
Gæt selv, hvem af disse afklædte skønheder dragten er til?? |
Opdatering:
Har lige siddet og svaret på jeres kommentarer, og så glemmer jeg helt konsekvent at give udtryk for min glæde over jeres søde kommentarer om ungerne.
TAK for dem!
Og så supplerer jeg lige med et billede af Helenefødselsdagstrøjen. Ikke den jeg har strikket, det her billede er fra Ravelry.
Helenes er i en blid orange.