Flettede stjernestrimmelstjerner

Mit hjerte banker for dem.

Papirsstjernerne.

Alle stjernerne på siden er flettede af 15 mm færdigkøbte stjernestrimler

Også selv om jeg godt ved, jeg er lidt sent ude med det her opslag. Bedre sent end aldrig, og det bliver vel jul igen om et års tid.


De sødeste stjerner synes jeg er de her små, buttede sager:

Vejledning her

De små tingester er snydesimple at lave, og de kan foldes af stort set alt papir (bare det ikke er for tyndt - f.x. kan omslag på reklamer bruges, men siderne indeni fungerer ikke). 
Der bruges én stjernestrimmel til hver stjerne.

Man kan flette dem over en snor til den fineste guirlande:

Her er lidt af en ret gammel guirlande jeg har lavet engang
(Røde stjerner på guldsnor)

Næste størrelse hører også til mine favoritter:

Vejledning til den røde stjerne her
Vejledning til den hvide kan købes her

Til dem bruges tre halve af de købte stjernestrimler.
De kan være lidt kringlede at komme i gang med, man har man først fundet melodien er de hurtige at lave.

Den røde er det let nok at finde en gratis vejledning på.
Den hvide har jeg (indtil nu) kun fundet hos Tina Dalbøge, og hun vil have penge for vejledningen (I en e-bog, sammen med flere andre vejledninger).

Jeg har ikke købt bogen og har ikke læst vejledningen, kun studeret billederne. 
Den 'kantede' stjerne startes som den røde (den med bløde takker), det er kun de seks takker der foldes 'skarpt' i stedet for 'blødt' - giver det mening?

For feinschmäckerne:
Jeg er ikke blevet enig med mig selv om foldekanterne skal være indeni eller udenpå takkerne.
Hælder dog nok mest til udenpå (takkerne kl. 11, 16 og 19), synes de der bliver en del af dekorationen.
(På de andre tre takker er foldekanterne inden i hjørnerne).

Den helt klassiske, 8-takkede foldede stjerne, flettet af fire strimler:

Vejledning her

Som ung gik der sport i at flette dem så små som muligt. 
Jeg nåede ned på at flette af strimler der var lige omkring 1 mm i bredden. Det var tæt på Danmarksrekorden, men jeg kunne ikke komme længere ned.
Strimlerne lavede jeg af glittet papir, og til at flette brugte jeg en knappenål.
Jeg prøvede at genoptage minifletteriet for 10-20 år siden, men måtte allerede dengang sande at synet ikke forbedres med årene, så jeg måtte opgive at nå tidligere tiders diminutive storhed.
Måske skulle jeg prøve med en lup?




Den lidt større model, flettet af 12 strimler:

Vejledning her

 Selvfølgelig er den sværere end den med kun 4 strimler, men dog ikke sværere end at man kan lære den udenad og flette den uden den skrevne vejledning.

Størrelsen er ikke større end man kan have den hængende på juletræet.
Jeg har ikke prøvet at flette den i de smalle strimler, det må prøves!



Og således nåede vi frem til den helt store, flettet af ikke mindre end 48 strimler. 

Vejledning her - og for at det ikke skal blive for let, er den på tysk

DEN vil jeg ikke påtage mig at lære udenad!

For at holde styr på ender og sammenføjninger skrev jeg på alle enderne om de hørte til gul, blå, rød, grøn, turkis eller orange blok. Jeg brugte i det hele taget meget blyant indervejs, for at forsøge at holde rede i strimlerne....

Og jeg pillede hele møget op mere end en gang...


Så folkens, nu er der lidt at gå i gang med i de mørke januaraftner....

brugt jul, knækket udstødning og stjerner

Vi er hjemme i vores daglige rodebutik, efter ikke mindre end 4 dage hjemmefra. 

Vi har holdt jul i 'udkantsDanmark', hos søn og svigerdatter i Vanløse, sammen med vores 3 'børn', 2 svigerbørn og (et stykke tid endnu) 4 børnebørn.

(Korrekt læst - til sommer bliver Vanløse en lille beboer (vores 5. barnebarn) rigere, om ellers alt går vel)

Til København d. 24/12 i strid vind.
Her er det molen ved Isbådsmuseet lige syd for Storebæltsbroen (på Korsørsiden).

Med tre børnehavebørn til hjælp kan et juletræ hurtigt blive overvældet af pynt!

Det er ikke nemt at være barn og skulle vente på at kaste sig over det her... 

Jeg fik aldrig taget billeder af selve aftenen, men den var vellykket!

Dagen efter forsøgte jeg at tage et gruppebillede af de 4 børnebørn.
Jeg tog MANGE, og det her er det mindst ringe..

Det er nok lettere at fotografere en sæk lopper.

Men det lykkedes mig heldigvis at 'fange' de to kusiner, endda i samme sko.

Helene i julegaven fra farbror Nils (kjole+bolero), Mynthe i samme farver og Helenes sko, som hun stjal og stolt traskede rundt med.

Datter, svigersøn og to børn tog hjem 1. juledag og blev afløst af Opa fra Belgien. 

Her er det bedstefar (i hjemmestrik) og børnebørn

- og Opa med børnebørn 

På filmen herunder kan man ane lidt af, hvordan børnene fuldstændig ubesværet springer fra dansk til nederlandsk og tilbage. Det er meget imponerende at høre på.

Vi besøgte oldemor og gav hende lidt blomster.
Jeg kan faktisk vældig godt lide blandingen af gran og brune bøgeblade.

Hjemturen i går var ... ahem... afvekslende...


Jeg brugte en del tid til at prøve at fotografere vand på marker og i åer, men fik ikke de allerbedste motiver i kassen.
Men der var vand! Enormt meget vand.

Men - halleluja! - på vej over Storebælt viste dette syn sig over Nyborg: SOLEN!!!

Midt på Fyn stak vores ellers så fredelige BedstemorAndBil i et BRØL. 
Nu havde den åbenbart fået nok af at være sød, og resten af hjemturen foregik med en motorlyd der var en Ferrari/Lamborghini/Porsche værdig, endda alle tre på én gang.



Vi var noget bekymrede over den afspærrede motorvej ved Taulov (vand på vejbanen). Lige netop på det sted er alternative ruter ikke det, der er flest af (og den bedste af dem ville føre brølende os tæt forbi Kolding politistation - den tanke udløste et indiskutabelt veto fra mekanikermanden), så vi valgte at ruste os med tålmodighed og begive os ad den slagne vej.


Meget klogt valg, skulle det vise sig. Vi blev ledt af den mindst mulige omvej, komplet uden forsinkelse.
Men dog med lidt ekstra blikke fra de dirigerende politihjemmeværnsfolk. 
De var nok bare misundelige på os for vores overmåde potente motorlyd...

Det var straks værre for bilister med kursen mod øst.
De holdt i kø, jeg gætter på en 8-10 km.

Vi er vel hjemme igen, har totalsovet i nat, har hentet hunden fra hans feriekoloni og bliver konstant overfaldet af både hund og kat. De har savnet os, begge to. Dejligt!



P.s.

Hvis nogen har lyst til at gøre mig den her efter er der et link til vejledningen her.

Der er brugt 48 stjernestrimler og en del tålmodighed til projektet.


Resultatet er lidt mindre grimt i virkeligheden end på billedet ;-). 

Det største problem med den store stjerne er i virkeligheden at
jeg meget bedre kan lide de her små stjerner (som hver især flettes af tre halve stjernestrimler)

Journalbrok

I kender dem godt, de her uendelige lister med sygehusjournalbrok. 
Nogle af brokkerne er næsten alt for gode til at være sande men tro mig: som gammel sygehusansat har jeg personligt set lidt af hvert..

Herfra

Jeg har en mand med et problem. 

Ikke noget som helst farligt (og jeg har ikke tænkt mig at afsløre mere om det her) men dog så generende at det kræver et kirurgisk indgreb under narkose.

For nogle dage siden var han (vi) til narkosetilsyn. Det var en meget underlig oplevelse.

Efter at have hilst på os brugte lægen adskillige minutter til (i dyb tavshed) at nærlæse hans journal (som i parentes kun omfatter ét døgns indlæggelse i sommer pgra. problemet, samt notater fra et tilsyn i efteråret. Ikke ret mange sider).

Og så kom årets bemærkning fra medicinmanden: "Du har haft et kendt hjerteproblem de sidste 25 år"?!

Lige dér var min stakkels gennem årtierhvertandetår lægekontrollerede styrmand lige ved at Han få sit livs første hjerteanfald. Fik dog spurgt om det egentlig var hans journal (han hedder ikke lige Jens Jensen men noget næsten lige så almindeligt, så der kunne være sket en fejltagelse). CPR-nummeret passede imidlertid.

Mor her måtte træde i karakter, jeg masede mig simpelthen frem til skærmen og besigtigede fejlen - for det var noget så enkelt som en skrivefejl. 

Det faktum interesserede nu ikke lægen synderligt. 

Hvis vi absolut måtte have noget ændret, måtte vi snakke med den læge der havde skrevet notatet, og forresten kan man slet ikke rette i gemte journalnotater. 

Og så kom supermedicinerens allerbedste bemærkning: "det betyder slet ikke noget at det står i journalen"....

Dengang jeg blev udlært betød det sandelig noget hvad der stod i journalerne. De skulle være korrekte.

Dengang rettede man skrivefejl med en kuglepen. Og der var ikke noget der hed automatisk ordvalg.

Et gennem 25 år kendt hjerteproblem kan faktisk give styrmanden problemer, hvis han skal have sin søfartslægeattest fornyet. Også selvom det ikke er et hjerte- men et skrivefejlsproblem.

Så vi overvejer meget om og hvad vi skal gøre.

Herunder lidt flere journalbrokeksempler, herfra.
De kan klikkes læseligt store.

Åndssvage kravl!

Jeg ville slet ikke skrive mere om vores uønskede husdyr.......

Men samtidig med puslelydene fra køkkenbordssoklen forsvandt strømmen til opvaskemaskinen.

Ledningen til strømmen til opvaskemaskinen ligger (vistnok) langs væggen i soklen under køkkenbordet.

Så indtil det modsatte er bevist må en elendige møgrotte nok tage skylden på sit syndige (og heldigvis meget afdøde) hoved.

Sådan nogen kan efter sigende rigtig godt lide et stykke med ledning på kostplanen.

Forresten er jeg inderligt inaktiv for tiden. 

Både på blog, på net og i det hele taget.

Ved ikke rigtig hvorfor. 

Indtil videre lader jeg det blive jul og nytår, og så hanker jeg op i det hele til næste år.

Julegaverne ER på plads, og vi skal være hos børnene så der er ikke den store panik (ud over den næsten færdige trøje til lille Mynthe, som bliver det absolut eneste hjemmestrik herfra i år).

Jeg har taget PYT!-sækken på.

Dagens sprogsinke

Dagens sprogsinke er en (ofte ret underholdende) FB-gruppe for ordspassere som jeg.

Et af dagens billeder er simpelthen for godt til kun at blive gengivet der:

Kommentarerne i gruppen til det her billede er lækkert lumre og ret morsomme!

Nedenfor lige et 'reklame'skilt hos en autoforhandler:

Jeg håber den forsikring er væsentligt bedre i indhold end i udformning af tekst. Ellers står det vist sløjt til.

opdatering

For et stykke tid siden skrev jeg her om vores ekstra og særdeles uønskede pelsdyr, som vi heldigvis ret hurtigt fik ekspederet over i en anden verden ved hjælp af en smækfælde.

De to her er meget ønskede!
Hundens lyserøde snude er forresten et helt almindeligt alderdomstegn hos samojeder.

Jeg fandt den bedste vejledning om brugen af smækfælden her.



Vi fandt ud af at kræet af og til var under vores komfur (fatter stadig ikke hvordan den kom derud - det er åbenbart sandt at de kan komme igennem ufattelig små huller og sprækker). 

Da det er ret let at flytte sådan et komfur blev det der, vi satte fælden. Under komfuret stod den katte- og hundesikkert, og i det hele taget uforstyrret.


I første omgang satte jeg fælden under komfuret med en stump pølse, UDEN at spænde fjederen, så rotten kunne 'lære' at det nye stykke 'husgeråd' var et godt madsted.

Der gik nogle dage, men så forsvandt pølsestumpen lige pludselig - oh jubel!


Næste stump pølse blev sat godt fast og fjederen blev spændt. 
Denne gang gik der kun få timer før der kom besøg. Det blev rottens (for sådan en var det) endeligt.



Ikke mere puslen under køkkenbord eller i etageadskillelse, ikke flere alarmerede husdyr, ikke mere rottelugt. Forhåbentlig aldrig mere....



Jeg er ikke rigtig tilfreds med den kommunale rottemands indsats. 
Han havde mest travlt med at forklare os at det mest sandsynligt var halsbåndsmus (som han ikke skal hjælpe med at bekæmpe), og ville ikke engang se de billeder jeg havde taget af de af hunden nedlagte.

Vi fik nogle fælder af ham, men kun ganske lidt vejledning i at bruge dem hensigtsmæssigt (Jeg vidste f.x. ikke at sådan nogle skal stå langs væggen, ikke midt på et gulv, eller at det kunne være smart at bruge fælden med lokkemad først).

Jeg gider bare ikke klage, hverken over eller til ham.

Kat og hund må igen nøjes med at snakke med hinanden.
Det gør de også gerne, som det ses.

Årets julebrev

Jeg gør det stadig!

Sender et rigtigt papirbrev rundt til jul!

Én eneste gang er jeg faldet for fristelsen til at sende det rundt pr. email. Det gør jeg aldrig igen.

Jeg havde slet ikke nogen fornemmelse af det julebrev, følte mig nærmest snydt (af mig selv, endda!).

Så jeg er gået tilbage til det trykte bogstav på papir, og til postvæsenet som distributør - dog med den finte at nogle alligevel får skrivelsen elektronisk.



Jeg nyder faktisk at sætte en pæn skrivelse sammen (ALDRIG over ét ark papir, og billederne skal fylde ca halvdelen), sætte billeder på og - oh, salig fryd - udskrive værket på lækkert, lidt tykt papir, hvor billedfarverne ikke kan ses igennem.



I år er brevet tre-fløjet, og der er god plads til at skrive en håndskreven hilsen på hvert eneste brev.

For den personlige, skrevne hilsen kan jeg ikke undvære, heller ikke på den masseproducerede.



Misforstå mig ret, jeg har intet imod at andre sender brevene elektronisk. Det fungerer bare ikke for mig.

Herunder nogle af billederne fra årets hilsen:

Helene og Tibo kører rigtig bil.
Vi bor heldigvis sådan, at bedstemor har sådan nogle muligheder for at spolere de søde små!

Verdens bedste morbror (skrev min datter, og hun må jo vide det) med niece Mynthe

Villads og Mynthe i klitterne ved Hvide Sande

Juleweekend i Skjern

Stearinlys på bordet - det luner altsammen!
I det mindste mentalt.
Der er ikke meget fysisk varme i batterilysene.

Billede fra TV2, vejret lørdag aften kl. 18.10.

Krydset har jeg forsøgt at få til at ramme Skjern, hvor vi har tilbragt en rigtig fin weekend i særdeles godt selskab.



OK, vejret var unægtelig temmelig meget op ad bakke, når man betænker at det var en campingweekend.


Det var mere vand- end vintercamping.


Vi ankom torsdag aften, efter en hård køretur i den stærke vind. 
Parkerede campingvognen i buldermørke, høvleregn (og vind). Hilste på de andre over en kop aftenkaffe i samlingsrummet, og gik i seng hjemme i vores varme og tætte campingvogn.

Jeg sov vel ca halvdelen af den nat, når regn og storm ikke holdt mig vågen..

Fredag var vi et ærinde hos Exner i Ringkjøbing (nej, vi skal hverken giftes eller forloves. Det var nogle af mine/min mors Exner-smykker der skulle serviceres), og på havnen i Hvide Sande for at spise fisk. 

En fiskeplatte med sild, æg, lun fiskefrikadelle og lun fiskefilet, med et godt glas øl. 
Det var nu ik' så ring'.

Og heldigt Under Broen var åben, så vi slap for at gå på æ' karklud.
Jeg har vist nævnt det før - livet som sømandshustru er fuldt af overraskelser. Sådan nogen folk kender mange ikke så almindelige lokaliteter!

Fredag nat regnede og blæste det stort set kun almindeligt, og jeg sov hele natten!


Lørdag var vi til julemarked på Bundsbæk mølle. 
Det lykkedes os stort set at være inde når det regnede mest.


Men lørdag aften og nat, du glade milde!!!

Igen en nat hvor jeg kun sov det halve af tiden...



Hjemtur i går. 

Det blæste stadig!
Havde vi ikke skullet hente hunden fra hans feriekoloni var vi nok blevet til i dag.

Skjern ådal fredag lige før solnedgang. Inden de store vandmasser kom.

Der er et kolossalt fugleliv her.
Der skulle også være havørne. Jeg så nu kun gæs.

Nogen har fortelt.
Nogen har både for- og ekstratelt.
Gætter på at det er fastliggere.

Julemarked

  

Gertrud Sands stue.
Lige min smag!!!!

Der var mange bindesjaler på markedet.
Det her var af en lidt anden model en man normalt ser.
Hals- og forkant er et langt (perle)strikket bånd (strikket på langs, som et halstørklæde).
Mønsterdelen er strikket ud fra halstørklædets side. Jeg har endnu ikke helt gennemskuet hvordan.

Smedenes skur, med passende låger.

Min beskedne julekage til foretagendet.
At typen, der nærmest skal transporteres med gaffeltruck.

Gittes kylling

Opskriften er fundet i et 1½ år gammelt nummer af FamilieJournalen, sådan én der er sendt ind af en læser (flere tilsvarende opskrifter kan findes på nettet, under navne som 'indonesisk kylling', orientalsk kylling m.fl.).

Vi laver den med variationer og med STOR fornøjelse herhjemme. Altid til to dage, denne gang har vi lavet til 5 dage, hvoraf de tre nu er frosset ned.


Retten er ufattelig nem og lynhurtig at lave, og den smager bragende godt!

Hos os tager man (til 4 portioner):

• 800 g kogt kylling
• 1 peberfrugt
• 2 bananer
• 1 ds ananas
• 1 dl mangochutney 2½ dl
• 2½ dl piskefløde
• 2 tskf. karry.
• 2 tskf. Sambal oelek.

Tilbehør:

• løse ris
• rosiner
• revet kokos
• peanuts

Kylling, banan, peberfrugt og ananas skæres i mundrette stykker, blandes med mango chutney og lægges i et ovnfast fad.

Pisk fløden til skum, rør karry og sambal oelek i og fordel skummet over kødblandingen.

Sæt fadet i ovnen 20 minutter ved 180 grader.

Servér!

Jeg skal i gang med at varme dagens portion op. Jeg vil i dag forsøge mig med at fintsnitte en gang spidskål og blande i, i stedet for risene.

Her i huset snittes kål stort set altid på familiens gamle Rådvad brødskærer.
Et apparat der vistnok er ældre end jeg selv.
Det er lige til at blive ydmyg af, at have muligheden for arbejde med sådan et køkkenredskab.

Klar til ovnen, en perfekt middag for to. Velsmagende og ovenikøbet sund! 

Jeg tror næsten ikke der er grænser for hvad der kan blandes i retten. En eller anden gang vil jeg prøve med gulerodsskiver.