Tuder lidt lettere...

Jeg har ædt humørpiller igennem nogle år, efter en periode hvor jeg var laaaaaaaaaangt nede.

Jeg har altid haft let til tårer, både af glæde og af kedafdethed. Og, værst af alt, når jeg blev drillet i skolen.
Jeg blev drillet rigtig meget i skolen. Mobning er i sandhed ikke nogen ny opfindelse..





For nogle år siden var jeg mentalt nået dertil, at jeg seriøst overvejede hvordan jeg skulle kunne komme til at holde mit liv ud. Overvejede også mit "halve" parforhold, hvor jeg ALT for mange gange har stået alene med ting, man skulle være to om i et samliv.


Overvejede og overvejede. 

Det er måske lidt meget sagt, for jeg blev ulykkelig og kom til at tude hver gang jeg nærmede mig de sorte tanker. 
Det var rent ud sagt ulideligt, både for mine omgivelser (tror jeg nok) og (især) for mig selv.




Tænk at jeg var så langt nede, at jeg måtte overveje om jeg hellere ville leve 'rigtig' alene end sammen med min evige styrmand, der alligevel aldrig kunne være hjemme når det gjaldt. 
Min eneste ene, min højt elskede.... Den var jo helt gal.

Man kan da kun elske ham, som ser så dejlig ud, ikk'?

Så jeg gik til lægen og fik udskrevet en lille daglig dosis humørbomber.
Tænk, allerede dagen efter kunne jeg tænke over mit liv uden at tude! Det var vidunderligt!!!

Ikke at tilværelsen som sådan blev lettere. Jeg kunne bare lettere forholde mig til den.

Tiden gik, det ene år tog det andet og ny nyder vi livet som hjemmegående - når altså ikke kong Neptun og rederierne byder sig for meget til, som nu hvor jeg må klare mig selv en hel uge.

Nu nyder jeg det! 
- Men nu er det også os selv der bestemmer hvornår og hvor længe han skal være væk.




Og så var det jeg opdagede at jeg forresten helt har glemt at tage den lille daglige dosis, faktisk lige siden før vi tog til Sverige.

Og jeg har det godt!

'Prisen' er en tilbagevenden til en lidt for stor tilbøjelighed til de forræderiske tårer, bare jeg læser eller hører om noget der berører mig. 

Men skidt med det, jeg har det godt nok med det også (og jeg kan sandsynligvis med fordel tage en daglig pille et par dage, hvis jeg skal kunne holde mig 'tør').

Er de ikke søde, de her ganske unge Rolling Stones?

Hør 'mothers little helper' her

Græsenke igenigen

Rederiet ringede i går, de manglede lige en afløserstyrmand en uges tid.

Én gang sømand, altid sømand, og den dejlige fik sagt ja inden han fik at vide at de gerne ville se ham på kajen i Middelfart kl. 06 i morges.

Søfolk er ikke mennesker, de er kun et nødvendigt og akkurat tålt tilbehør der kan få skibene til at flytte sig, som regel uden at ramle ind i alt for meget undervejs.

De havde brug for ham, så han fik snakket sig frem til "først" at skulle stille kl. 07. 
Gab, hvor sent, så kunne vi sove til næsten kl. 05 i morges for selvfølgelig er jeg solidarisk - ellers ville det også blive ret problematisk at få bilen hjem igen ;-)



Sidegevinsten var de her billeder af solopgangen mellem broerne

Det ER solen, selv om den her nærmest ligner planeten Mercur 

Sådan en solopgang går forbløffende hurtigt. 

Der er under 10 minutter imellem 1. og 3. billede herover!

Morgentoilettet er færdigt og der må fotograferes.
Godt med den der superzoom, det er faktisk én af de måger man kan se til venstre på øverste billede.

Begge broer, og (måske) lillefar ved roret (som er et lille joystick i vore dage).
De er i gang med at lægge 250.000 tons sten ud, det har foreløbig taget det meste af året, og de er tre skibe om det.
Skibet ligger dybt i vandet, men hele lasten (midterområdet) er også fyldt med sten.



Jeg återvender lige til det Smålandske, med billedet fra kirkegården fra Nydala Klosterkirke.

I Danmark har vi mange familiegravsteder, for ægtefæller og ugifte børn.

I Nydala så vi adskillige gravsten som de to nedenstående, hvor "familiesammenhængen" synes at være en helt anden.

Er det fordi det er mere almindeligt a blive boende sammen uden at flytte hjemmefra? Eller bliver man begravet sammen med sit ophav, adskilt fra sin "voksne" familie?

Navnet Milton lyder vist også mere engelsk end svensk

 Det er et tilfælde at begge familier på de to sten kommer fra Hättebo. Der var adskillige af den type gravsten.
Men aldersmæssigt kunne Elsa sagtens være tante til de fem syskon Lindberg.

Udvandringen fra Småland i 1800-tallet var enorm. Vi fik den historiske baggrund fortalt, den strækker sig helt tilbage til Kristian d. 2.s tid (Kristian blod, som han hedder i Sverige).

Hele familier rejste, eller, værre endnu, samtlige mænd i en familie rejste og lod lillemor om at forsøge at forsørge sig og de tilbageblevne børn. 

Hårde vilkår, når man betænker at udvandringen netop skete fordi der ikke var tilstrækkelig med mad/økonomi til at forsørge en familie.

Det er slet ikke usandsynligt at udvandring er forklaringen på det skilt, vi fandt ved en stenbunke på svampeturen.
 Torpet har kun været beboet i 20 år, og lå tilsyneladende temmelig alene i skoven.

Nyt for mig var at mange af udvandrerne vendte hjem igen, og at de tog de amerikanske religioner med sig. Derfor er der i Småland meget mission, og der er især mange Pinsemenigheder rundt om.

Sverigestur - kan I holde til mere? (advarsel: indlægget er illustreret)

Kan man andet end elske at rejse i et land der ser sådan ud?

Nydala klosterruin (Vrigstad)

Kirkegården ved Nydala Klosterruin

Helvetets Håla (Vetlanda)
Der var højt ned!

Udsigten fra 'min' plads i campingvognen

Her lå engang et torp (en bolig). Se skilteteksten på billedet nedenunder.

De to damer på billedet er svampeforskere på internationalt niveau, så vi var i gode hænder på vores svampetur 

De fineste gule kantareller. De smagte dejligt!

Gaven til mit gamle arbejde var ægte svensk rensdyrlav til juledekorationerne

Dybt inde i skovterrænet har en dansk glaskunstner, Leif Hauge en virksomhed ved navn Hauges hantverksglas hvor han i de sidste mere end 20 år har tryllet med brugte glasflasker.

Dateringen står dels på hans hjemmeside og dels på nedenstående billede af en vase jeg købte hos ham i sommeren -95

Vasen er en omdannet ketchupflaske fra Beauvais. Behøver jeg fortælle at den stadig hører til mine absolutte yndlinge?

Dengang fandt jeg frem til ham ved hjælp af mit trofaste landkort. 

Fantastisk bedrift, når jeg selv skal sige det!!!!

Det er blevet noget nemmere at finde rundt nu, med den elektroniske navigator (og så nævner jeg slet ikke at vores lige nøjagtig valgte dette års Sverigestur til at stå totalt af, så vi måtte have fat i det tyve år gamle kort igen)

"Troldmanden" selv i arbejde

Flasken, han er i gang med er en helt almindelig lyseblå danskvandflaske

- Som kan ende sådan her (billede fra Hauges hjemmeside)

Også fra hjemmesiden

Vi købte nogle af disse karafler, lavet af mælkeflasker fra Dörrödsbondens lager.
Læs om Dörrödsbonden her. Han var en mand med store visioner!

Ingen tur til Sverige uden at besøge mindst et (og helst mange) af deres loppis (auktioner er endnu bedre, men er ikke altid lige lette at finde frem til)

Vi (jeg) købte nu kun lidt, selv om der var MEGET der fristede..

Her er for 60 svenske (ca 50 danske) kr:
En håndten,
en lille lædertaske med papirspoler (uundværligt vævetilbehør),
en spole
og 6 fine snapseglas fra SAS

fra venstre:
en usb-nøgle (for størrelsen), et af de nyindkøbte SAS-glas og et af mine gamle (som stammer fra dengang jeg boede i grønland og fløj frem og tilbage til DK en gang årligt)

Jeg bliver altid ked af det når jeg ser sådan et skilt

Så hellere det her,
lidt mere kinky.....

Hos Ingeborg

Lidt af hvert...

Tiden nærmer sig, at datterens lille datter skal i familiearvestykket, her præsenteret på smukkeste vis med beskedne mig selv som fotomodel

Kjolen har min mor syet for 68 år siden, til min ældste bror.
Jeg bliver ved med at tro at jeg også har det blondekantede pudebetræk liggende, men har ikke fundet det endnu.

Navnene på brugerne er broderet på bagsiden af underkjolen. 
Da den skulle bruges til Villads for tre år siden, måtte jeg skynde mig at brodere hans mors navn i.
Nu skal jeg have syet Villads's navn i, og så bryder jeg alle traditioner og syr Mynthes navn i samtidig. Jeg får åbenbart kun den slags gjort under pres.

Jeg er ved at lave en dåbskjolelogbog, hvor der skal være en beretning om selve kjolen, vaske- og vedligeholdelsesanvisning og så skulle der gerne være billeder (og data) af alle os brugere.
En kommer til at mangle på fotolisten: Det har ikke været mig muligt at finde et billede af min lillebror i den!

Vi er vant til det, min lillebror og jeg. Barn nr. 1 er der skrevet og fotograferet op ad stolper og ned ad vægge om.
Barn nr. to er både blevet fotograferet og beskrevet, omend i mere begrænset omfang.
Nr. 3 (mig) har fordelen af at være første (og eneste) pige. Der er billeder af mig, men kun den beskrivelse at min to år ældre bror ret tidligt kunne sige "pæft søtter".

Lillebror.... Han er født i elevatoren på vej op til fødegangen. Det blev fortalt (men først skrevet ned da min far skrev sine erindringer adskillige år senere).
Han var så stor, at min mor tidligt lærte ham selv at kravle op på puslebordet. Har hun fortalt.

Som nr. 3 og 4 var nyhedens interesse simpelthen dampet af, og tiden har nok heller ikke været til de lange beskrivelser. 
Ak ja...

Her er vi tre yngste ved espalierpæretræet. Jeg HADEDE de overalls! Vi to yngste SKULLE have dem på, når vi skulle ud og lege.



Det var slet ikke det, jeg ville fortælle.

Manden og har i dag været en tur i Esbjerg, i flere ærinder.

Vi fandt ikke det ønskede beskyttelsesfilter til min kameralinse.
Vi fandt ikke gør det selv knapper hos Tiger.

(Kom lad os brokke os - det' jo det, vi'r bedst til)


Men jeg så adskillige rådyr langs motorvejen. Elsker at se vilde rådyr!

Vi fik snakket med en VVS-ekspert og blev lidt klogere.
Ved I hvad jeg ønsker mig, hvis jeg ellers nogensinde skulle have lavet nyt badeværelse? Det her: 
(Men kun hvis jeg kan være helt sikker på at bidetvandet er tempereret)

Det ser røvgodt ud!!!! 
- Synes sømanden også, men hans betingelse er at han skal have fjernbetjeningen, og den skal kunne virke igennem vægge.

Tror alligevel jeg dropper den drøm.




Og så endte vi hos Ingeborg, hvor vi indtog dagens ret.

Schnitzel med kartofler, ris og baconsovs. 
Det lyder værre end det var. Det smagte faktisk OK.

Ikke kun menuen var speciel, det er interiøret også. Og Ingeborg. 

Hun bor garanteret selv over restauranten, at dømme efter gardinerne. Hun sad og strikkede (en skøn rødviolet trøje ud af hovedet til det 3½-årige barnebarn), men sprang op, så snart der var noget. 
Der var ikke et støvgran at spotte nogen steder, alt var så fint og nysseligt.

 En (hendes egen) rose til hende!
Selv om den eneste grøntsag var de grundigt kogte kartofler.

 Men jeg mener bare... Esbjerg er en by med fiskere, turister, borebisser, fiskehørm, studerende, vilde weekender...
Man venter ikke lige at finde så nysselig en restaurant i gågaden sådan et sted, vel?

De gode historier kommer, bare ikke i dag ;-)

Vi har været på den helt store oplevelsestur til broderlandet.

Så mange fine oplevelser, men dem må I vente lidt med at få.

Hvis man søger grundigt nok, kan man jo altid finde noget at klage over, så det vil jeg gøre nu!



For det første så vi (igen) ingen vilde elge. STOR skuffelse! 
Måske skulle man ligefrem formulere en klage til den svenske turistforening...

For det andet var der (til mandens/chaufførens store udelte glæde) ingen rimfrost. Det var oktober måned, og man kunne færdes ude i t-shirt.



Men det værste var godt nok oplevelsen af Gekås, Skandinaviens største varehus i Ullared, ca 25 km øst for Varberg.

Gekås får Bilka til at ligne et købmandsmuseum og IKEA til at ligne en gårdbutik med kunsthåndværk....

Vi var derinde....

I butikken med 3500 parkeringspladser, 8000 kundevogne og 69 udgangskasser.

Jeg gik det meste af tiden og nynnede den her fra Svantes viser.

Vi kom ret hurtigt ud igen, med blandede indkøb for 250,- svenske kr. 

Formentlig bagefter udråbt til dagens absolut bundskrabende kunde. 

Kom ud til dette syn, en kæmpestor dumper der på speciallad hentede indkøbsvogne rundt på parkeringspladserne.

Desværre lykkedes det mig ikke at få et godt billede af den. Den var for tæt på hvor vi gik.

Gekås er trods alt værd at nævne for en campist. 
På østsiden af Ullared, ved butikkens enorme lagerområde er en 'campingplads', hvor man kan svinge ind og overnatte for 90,- svenske kroner (om dagen holder man gratis).
Der er vistnok ikke strøm på pladsen, men der er toiletter og vand.

Havde vi bare vidst det, da vi ankom med færgen til Varberg omkring kl 18 torsdag i ugen før, ville vi have kunnet levere en reel anmeldelse af pladsen.
Vi fandt i stedet en (helt gratis) rasteplads med lastbiler. Det var nu også OK. 

Svenskervognen på hjemmebesøg

Hvad er dette?

Vi har været et 'smut' østover, i Småland....


Vi har nydt efterårsfarver, lingonsylt, glasmageri (mere om glas senere, skal lige have fotograferet den flotteste souvenir først), älg hos Johanna og Jos, røde huse, svampe, regn, smukt vejr, overfyldt vogntoilet, og.. og.. og..

Der kommer flere billeder. Senere.

Hr Knarvorn her passede godt på sine damer.
Så godt, at älgparken for tiden er lukket på grund af brunst

Overskriften går ikke på älgen, men på de flyvende herunder.

De er fotograferede i går aftes ved Naturum Getterön i den nordlige ende af Varberg.

De er STORE og der var MANGE - måske 50-100... 
De fløj i lange "striber", nogle af dem i kileformation.

Det var ikke nemt at tage billeder af dem, for mens vi kunne se dem var vi kørende, og da vi nåede frem til Getterön var de gået ned. 
Jeg tog alligevel mange billeder, af træer, lysmaster, skyer, huse mv...

Det viste billede var det eneste gode, det tog jeg mens manden 'holdt over' for grønt lys. Det er jo ikke altid til at få gang i en ekvipage som vores ;-) og der var ikke nogen bagved.

Jeg troede egentlig det var gæs, men synes mere de ligner storke????

Getteröns fugletællingsside fra 13/10 gør mig ikke meget klogere. Der står om 40 bläsgås, men sådan nogle er det i hvert fald ikke.

Pardon my sweedish, men jeg har keglet en del rundt i det her, og har stadig svensk på hjernen...



Herunder er fuglebilledet i fuldt format.