lørdag den 31. oktober 2015

Advarsel! Den gamle har igen forvildet sig på trip ned ad Memory Lane ;-)

En helt uskyldig forespørgsel sendte mig på tur i de gamle billedarkiver.....

Du godeste, hvordan nåede jeg det dog? 
Fuldtids arbejde (40 timer + 2x45 minutters transport daglig, på cykel s'fø'li', vi havde ikke andet), 14 ugers barselsorlov, kun mulighed for stofbleer (og hjemmestrikkede uldbukser) - og næsten alt tøj til babyen var hjemmegjort.

Vildt! 



Feminas strikkebøger og "Børnetøj du selv kan sy" var altid på arbejde her. 


Syning af ældstebarnets tøj holdt jeg stort set først op med da han skulle i skole og forresten nægtede at lade mig gøre det.


Så var det jo godt at jeg næsten samtidig fik et barn mere ;-) som ikke protesterede mod mors hjemmelavede klude.

Ældstebarnet stadig fuldtids hjemme hos mor, dvs. yngre end 14 uger, 
i bomuldstrøje fra opskriftbog jeg havde fået af min mor.
Bogen er omtrent over 70 år gammel, derfor tør jeg dele den her.
Det var den, jeg strikkede undertrøjer og bomuldsblebukser efter

Her er ældstebarnet 8 mdr. 
Jeg tog selen af ham for at fotografere, og inden jeg var nået på skudhold stod han sådan her.
Hjemmekomponeret irsk sweater (strikket som et T, kan jeg se) i str. ca 2 år. Djævlehue. 
På det tidspunkt forsynet med bindebånd nederst i ærmerne, så de kunne fungere som vanter.


Mor her i en noget yngre udgave.
Barnet i hjemmestrikket, hjemmekomponeret badeslag af bomuldsgarn.

I stedet for I-pad kunne børn dengang fint underholdes med et klaver (MED noder).
I hjemmestrikket sparkedragt.

Ikke noget hjemmestrik her.
I stedet en batikfarvet bomuldssparkedragt (natdragt fra Dalle-Valle) med lodden vrang.


Ikke egen komposition.
Den gule trøje var strikket af min mors 90-årige faster.

Mine unger har altid sovet med kat.
STOR barnevogn (til brug hjemme og i dagplejen) fra containeren.
Med frygtelig bløde fjedre, så der var lagt kampesten på risten i bunden.
Kassen blev beklædt med selvklæbende plast og klistermærker.
Kalechen var syet af voksdug og bomuldsstof.

Det brune overstykke fulgte vistnok med. Det har jeg ikke selv syet.
Vindtæt flyverdragt med refleksbånd 
(både den tynde flyverdragt og refleksbåndene var MEGET avanceret i 1981)

Bukser syet af far'ens aflagte.
Mønsterstrikket cardigan, egen idé, igen strikket som et T.

onsdag den 28. oktober 2015

Alene hjemme


Det måtte jo ske, før eller siden.

At jeg skal tilbringe en periode helt alene hjemme (med hund og kat)

(Gad godt nok ikke eje sådan et kræ som den her, hverken racen eller opførslen)



Aldrende styrmænd er rimeligt højt i kurs, også min personlige af slagsen. 

Så han er stukket af til England, hvor der var behov for en med de helt rigtige papirer (og dem har han).


Luksusdelen af det projekt (i forhold til tidligere, da han var fastansat) er at han kunne sige at han skulle være hjemme igen senest fredag i næste uge. 
De ville ellers meget gerne have beholdt ham længere, men NIX!



Vi har nemlig en aftale med de to her næste lørdag, og den står IKKE til at ændre:
Klik på billedet, hvis du vil med.
Det foregår på Kongeåkroen, syd for Brørup.




Jeg hygger mig herhjemme!



Musikken her handler om en anden form for alenehed end min, men det er Simon & Garfunkel - og de bliver bare ved og ved. Smelte.......

Dem kommer man aldrig udenom..... - Ikke hvis man er mig, i hvert fald.



Jeg har snuppet en ekstra lektion i det nederlandske, og så har jeg fundet lidt helt nødvendige billeder rundt om på nettet








Nils er jordens mest superordentlige menneske,
og jeg har længe overvejet at sy ham et sengetæppe.
Han er den, der vil lægge det omhyggeligt på, udglattet, HVER dag.
Han elsker forresten slips.

I eftermiddag visitter jeg datteren. 
Jeg er nødt til at få checket størrelsen på den nordiske trøje før jeg kan komme videre med den. Selvom det betyder at den bliver afsløret i utide...

Og skal da også lige se Mynthebarnet gå helt selv. Nu hun er kommet i gang med den kunstart.


Billede fra nettet




lørdag den 24. oktober 2015

Det lidt anløbne jernhelbred

Jeg har altid betragtet mig selv som en med et jernhelbred.


Det kan godt være, jeg på et tidspunkt bliver nødt til at revidere den selvopfattelse....

Sandheden er, at jeg igennem stort set alle mine arbejdsår (især den sidste halvdel af dem) har haft nogle gevaldige sygeperioder.



Jeg har 7-9-13 aldrig fejlet noget 'farligt' (når vi lige undtager en halsbyld inden jeg var 2 år gammel - den kunne til gengæld være gået gruelig galt) men har taget min rigelige del af så mange andre skavanker fra sygdomshåndbogen.



Denne gang er det helt banalt, men ikke mindre generende. 
En tandlægetid i tirsdags har tilsyneladende udløst en tand/mundbyld, og jeg har haft det 

SÅ elendigt. Smerter, smerter, smerter
Kunne ikke sove, ikke spise, ikke holde det ud.



Ikke heldigt, når vi havde købt billetter til irsk aften fredag aften i det lokale forsamlingshus.


Først opgav jeg alt, og vi forsøgte at få billetterne afsat - det lykkedes ikke.
Så til lægen, hvor jeg fik penicillin og besked på at skrue op for det smertestillende.




Derefter besluttede vi at vove pelsen og tage af sted. 
Der var jo ikke langt, og vi kunne altid tage hjem, hvis det blev for meget. 
Og forsamlingshuskoncerterne (med spisning) plejer at være hyggelige.




Nå, ja, der skulle jo også tages nogle billeder.
Her et af et forhenværende glas irsk kaffe.
Smagte glimrende!

Men kort efter døde telefonen, det skrog!

Det blev en herlig aften, med irsk stuvning, irsk kaffe og masser af irsk musik.

Shamrock hed musikken, og de kan høres (i en ualmindelig ringe lyd) her. 
Denis McLaughlin (I den røde t-shirt på filmklippet) kunne desværre ikke komme. Det gav så hans søn Kian McLaughlin nogle gode solonumre - han er bestemt værd at høre på.

Bandets humor er den gode, underspillede vestjydske.



Jouw, det blev en fin aften, selvom støjniveauet imellem spisning og musik langt oversteg, hvad mit stakkels hoved kunne lide.
Faktisk overvejede jeg seriøst om ikke jeg skulle sætte mig ud i bilen ½ times tid for at få lidt ro på.......



I dag = stilhed og afslapning.


Verden!: Hold dig laaaangt væk!!!!


torsdag den 22. oktober 2015

UFO til FO


Normalt viser jeg ikke gaver frem, før de er givet.
Jeg gør det alligevel i dag, især fordi modtagerne ikke aner noget om det (og de læser heller ikke med her).


Et restetæppe af strømpe- og mohairgarn.
Mohairgarn i kanten, fordi jeg efterhånden ikke havde mere strømpegarn...







 Billedmanipulation er en dejlig ting. 

Tæppet lå stille en lang periode og jeg må have valgt en for tynd hæklenål til fortsættelsen. Ses af at tæppet den højre halvdel af billedet er smallere end den venstre... UPS!

Takket være kameravinklen ses det næsten ikke.......
Nu hedder det vaskemaskine og koldt uldprogram og så skal der spændes ud.





Hjertemønsteret er beskrevet her, og kantmønsteret her (forståeligt, hvis man kan aflæse billeder og gætte det hollandske).

Måler 90x120 cm.
Vægten er 858 g. 
Et tal, der luner godt i garnregnskabet!



Á propos hollandsk/nederlandsk:
jeg har jo en belgisk, nederlandsktalende (og særdeles godt dansktalende) svigerdatter. Takket være app'en duolingo er jeg (helt seriøst) gået i gang med at lære nederlandsk! 
Det går helt godt.....

Jeg har altid gerne villet lære sprog, og er stangmisundelig på sønnebarnet der allerede kan adskillige.
Jeg skal komme efter ham!

fredag den 16. oktober 2015

Mer' om roser. Sådan laver jeg miniroser.



Roser af sugarpaste kan laves på flere måder.


Nøj, hvor det ikke klæder mine fingre at blive forstørret så meget!

Næsten perfekte roser kan laves med udstikkere og temmelig meget tungen-lige-i-munden. De kan blive SÅ flotte, men tager også 15-25 minutter pr. stk at lave (i hvert fald for mig, der absolut kun er glad amatør).


Forskellige størrelser roser på modelleringsunderlag.
Alle roserne er fremstillet som vist i tekst og film.



Metoden jeg viser her er langt hurtigere og lettere.
Den er eneste mulighed til bittesmå roser, men kan også anvendes til de lidt større.

Jeg viser metoden i stillbilleder, men lægger en lille film allernederst. 

Filmkvaliteten kunne være bedre, men hvad kan man vente sig, når filmsapparatet er en telefon og stativet et omvendt glas og en sminketrekant, og når der endda til overflod er begrænsning på hvor stor en film jeg må uploade her?

Redskaber:


Fra oven:
  • Ganske almindelig lineal
  • Rulleskærer (en god, skarp kniv kan sagtens anvendes. Rulleskæreren er bare så dejlig at arbejde med)
  • Ball-værktøj (det her er absolut billigste kvalitet, til gengæld nærmest uundværlig)
  • Rullepind (Ikke supernødvendig. Man kan rulle med kagerulle, flaske, glas - men jeg er nu forfærdelig glad for mine rullepinde, som jeg har i flere størrelser)
  • Lille saks (helt almindelig broderesaks, som bor i kassen med kageværktøj sammen med bl.a. en rosensaks som også KUN anvendes til sukkerarbejde)


Til bearbejdning anvender jeg dels mit trofaste bageunderlag (til udrulning og udstikning/-skæring), dels et modelleringsunderlag (ca 12x15 cm), som er en (i det her tilfælde) fast skumplade. Modelleringsunderlag kan være mere eller mindre fast/blødt.




Og skal vi SÅ komme  i gang!!!


Dette er en valnøddestor klump sugarpaste (sukkermodelleringsmasse). 
Rosen kan for den sags skyld også laves i Cernit eller Fimo, 

men så vil jeg ikke anbefale nogen at fortære den.
Jeg anbefaler at man ælter en portionTylose i massen. 

Tylose gør sugarpaste mere smidigt at arbejde med, 
men får det også til at tørre hurtigere. De færdige emner bliver hårdere.
Googlesøg 'tylose' og få mere a vide. Ikke rigtig om tylose som sådan, men 117 steder hvor det kan købes....

Klumpen rulles ud (til 1-1½ mm's tykkelse) og skæres i strimler.
Linealen er kun med for at kunne skære lige, størrelsen af strimlerne er ikke så væsentlig.


Lad strimlerne hvile nogle minutter, så de tørrer lidt.
Med ballværktøjet laves 'blonder', hulede halvcirkler.
Jeg har ikke helt ventet længe nok, derfor er der et hul i halvcirkel nr. 2 til venstre for værktøjet.


Vigtigt:
Vend den færdige strimmel, så 'bulerne' kommer opad.

Strimlen rulles sammen som vist.
Krøl den lidt, puf den og muf den, det bliver rosen kun mere livagtig af.


Til sidst samles bunden af rosen.
'Stilken' fremkommer ved at jeg ruller rosens basis tæt for at få samlet selve blomsten.

Stilken klippes af med en saks. Saksen samler rosens bund perfekt!



video



De færdige roser kan bruges .... øh, ikke til ret meget. Og slet ikke til noget fornuftigt.

Jeg har brugt dem til små bitte buketter eller blomsterbede på kager.
De ser så søde ud!




onsdag den 14. oktober 2015

Hyggerier


Jeg hygger med lidt sukkermasse. 
Mit spiselige modellér'voks'.




Roserne skal blive en del af et lidt mere omfattende projekt.

Et rigtig hyggeligt projekt, hvor jeg har rig lejlighed til at lege.



De er nu også lidt små til at kunne 'stå' alene, roserne.
Som det kan ses, når jeg nu gentager billedet, denne gang med cm-mål:



Der går let lang tid i den slags fordybelse. 

Trænger til en kop kaffe nu, mens nogle detaljer skal tørre lidt.




tirsdag den 13. oktober 2015

Havde næsten glemt det


Sig mig, lovede jeg ikke højt og helligt at jeg ville storskryde af noget færdigt strikketøj?


Her er de, barnebarn og svigersøn i matchende sweatre:



DESVÆRRE gik der noget galt i sidste
 vask, endda uldvask 30 grader, og især Villads's sweater er svundet nærmest kritisk ind.
(MANGE, grimme, grimme bandeord!!!).

Det har i det hele taget været et projekt med forhindringer, men de unge mænds glæde ved deres nye sweatre var - trods alt - det hele værd.
Så meget, at jeg seriøst overvejer at strikke en ny og større til Villads!



Jeg har strikket sweatrene i (dobbelt) Højlandsuld fra Garnudsalg.
Så langt, så godt.


Udgangspunktet for mønsteret (er især vild med rosenborterne - og svigersøn er ikke for ingenting anlægsgartner) fandt jeg her, men strikkefastheden passede ikke (og der var ingen barnesweater).


Barnesweateren, den ønskede facon og den rigtige strikkefasthed fandt jeg her og her.



Så dukkede elsdyrsweateren op rundt omkring. 
Den er fantastisk 
(men har jeg sikret mig en adresse? Njøeh.... - er der én der kan hjælpe med den, så jeg kan sende roserne for den det rette sted hen?) 
For jeg kan (og vil) jo ikke nægte at jeg har tegnet mønsteret fra det billede over på mit eget mønsterark.


En googlesøgning på ordene 'elg genser' inspirerede mig, og her er så resultatet:




For at få sweatrene til at se ens ud har jeg formindsket både elge og blomsterborter.

Nyd lige hægterne - de er nye og de har kostet spidsen af en jetjager!
Fremover lænser jeg alle genbrugsbutikker for sweatre med norske hægter.


Da jeg troede jeg var færdig var det jeg blev opmærksom på at især svigersønnen er mere lang end bred, og jeg måtte øge begge sweatrene i både krop og ærmer.



Måske bliver jeg klog engang. Klogere, måske.
Eller osse fortsætter jeg med at lave fejl..............




søndag den 11. oktober 2015

Vejhjælp



Samojede i aftenmodlys

De gamle tagplader er overgået til ny værdighed, hvor deres elendige tilstand slet ikke er noget minus: De er blevet til vejfyld.


Med stor hjælp fra Nils, som godt nok ikke er jordens flittigste men som til gengæld aldrig (næsten aldrig) brokker sig, når der skal arbejdes.



Niki afpatruljerede vejsiderne imens.

Vi er desværre nødt til stort set altid at have ham (altså Niki, ikke Nils) i snor (eller bag hegn) da hans ører aldrig har virket særlig overbevisende i åbent landskab.

Sådanne steder har han kun ét gear: fuld fart fremad i galop efter snudetippen. Ikke heldigt i et område hvor der både er fasaner, harer og hjorte.


Tagpladernes tilstand kan vist fornemmes på billedet her...








Lidt billedgejl blev det også til.

To svirrefluer i en høstasters. 
Særdeles dovne (vel på grund af de kolde temperaturer), så de var lette at komme tæt på.


Meget tæt på!
Billedet er taget med mobiltelefonen, og det er hverken beskåret eller på anden vis redigeret bagefter.

Jamen, er det da ikke fantastisk! Sådan en billedkvalitet.




torsdag den 8. oktober 2015

Københavneri




Jeg har - igen - været et 'smut' til et møde København. 



Frem- og tilbageturen stod Rødbillet for. 
Til en billetpris på under det halve af DSB's, og med en rejse tid på 3 timer (DSB klarer samme tur på mellem 2 t 8 min og 2 t 42 min).
OK, bussen er lidt langsommere, men er stadig rimelig tjep.

Man kan reservere forsædeplads i bussen (samme pris som DSB-plads) og det plejer jeg at gøre, med en fantastisk udsigt til følge.
Man kan overskue hele motorvejen langt fremad, og man kan (takket være den høje placering) se meget mere af landskabet langs vejen end man kan fra personbilen.

Man kan også holde øje med hvad andre trafikanter (både personbiler og erhvervschauffører) foretager sig. Ikke altid et anbefalelsesværdigt syn. Der bliver både talt i telefon, skrevet SMS'er, skrevet i notesbøger og meget andet. Jeg har også engang set et Anders And-blad bredt ud over rattet..... (dog ikke denne gang).


Jeg kan ret godt lide at køre i sådan en bus. 
Og: med strikketøj, mad, drikke, smartphone og lader i beredskab - hvordan skal man nogensinde kunne nå at kede sig?



Jeg skulle samles op ved Østerport station, havde noget over en time at vente, så jeg tog en spadseretur rundt om kastellet (havde fra start helt glemt at tænke på hvor tung bagage jeg havde med).
Jeg tror aldrig, jeg har gået den tur før.

Vejret var der ikke meget ved, så intentionen om en serie smukke billeder blev i tasken, bortset fra det her:


Jeg spekulerer stadig på hvilke hunde der er de klogeste.
De københavnske, der åbenbart læser skiltet på to sprog før de indtager den angivne forfriskning, eller de heromkringboende der helt sikkert ville lænse skålen uden så meget som at opdage skiltet (med mindre selvfølgelig det lige blev fundet velegnet til en afmærkning)?



Overnattede hos søn, svigerdatter og børnebørn, hvor jeg bl.a. kunne fortælle at jeg er begyndt at lære nederlands (belgisk), ved hjælp af app'en duolingo. Det går bragende, og jeg får SÅ meget ros for mine korrekte sætninger. Se bare:


Er der noget om at belgiere har anderledes spisevaner end vi? 
Jeg er i hvert fald ikke helt tryg ved ovenstående menu.
Tror jeg vil holde mig til deres øl og chokolade.



Brugte onsdag på dels et besøg, dels en spadseretur gennem noget af København (havde parkeret alt det tunge i en bagageboks).


Årstiden afspejler sig i butiksvinduerne, her hos Gudrun Sjödén på Fiolstræde

Menuen blev valgt med stor omhu.
Er jeg sammen med Finn er det ikke lige sushi der står på kortet.
Den tøsedreng!

- men det var altså ikke koldere end at jeg behageligt kunne indtage frokosten udendørs (på Amagertorv/Strøget, med udsigt til Café Norden).

Det eneste, der ikke huede mig på det sted var det kun engelsktalende personale. 
Jeg vil helst tale dansk i Danmark!



Jeg passerede La Glace. 
Passerede!




Indtog i stedet min eftermiddagskaffe i Lagkagehuset på Hovedbanegården, til en betydeligt mere interessant pris.
Købte endda lidt med hjem til aftenkaffen.



Derefter (med monstertasken) hen til dette skønne syn:




Jeg købte nærmest ingenting hele dagen (ud over et burgerformet minutur og noget mad).

Så på frakker, tasker, Illums Bolighus (kun udefra!), garnforretninger, tøj og lidt dimser. Fandt det hele for grimt, ubrugeligt, dyrt og totalt unødvendigt. 

Men trods alt hyggeligt at gå og glo på.....




Så en meget høj fyr og jeg kom til at tænke på Otto Sigvaldi - kan nogen huske ham?



Ham har vi mistet, for kun en måned siden.
Læs mere om ham her, og se hele Rasmus Sigvaldis facebooktråd om sin far her.

Ren hyggelæsning.







mandag den 5. oktober 2015

Hvordan laver du i dag?


Ret interessant spørgsmål egentlig - eller?

Men eftersom jeg opfatter min personlige defækation (det hedder det faktisk på latin, så nu fik du lige lært et nyt ord) som en helt privat ting overvejer jeg seriøst at lade være at svare på mailen.

Jeg vil heller ikke rigtig betragte mig som en moden mand.
Selv om jeg anser mig selv som (til tider) ret humoristisk.






lørdag den 3. oktober 2015

Sengen kalder!



I dag blev den store dag, hvor den første del at taget blev ordnet.


Taget er særdeles monsterstort, som det måske kan anes på billedet.
Den øverste stige, tagstigen er faktisk 8 m lang!

Så i aften skal jeg og lillefar gå til ro i vores egen seng, med forventningen om at kunne sove helt tørt, fra nu af og ud i al fremtid.
Det bliver dejligt!

Reparationen er ikke helt færdig, der skal nok skiftes ca lige så mange tagplader mere, før vi kan læne os rigtig tilbage.
Men vi er på forkant med de resterende plader, de er kun elendige, ikke utætte.


Vi har været en tur syd for Ribe (i mandags) for at se sort sol.

Heldigvis fik vi os en is i Ribe, inden vi kørte sydpå til "vores" (og adskillige andres) sortsolsted, der hvor vi næsten regner med garanti for stære.


Skibbroen, desværre i skygge. Sådan står solen på det sted, når kl er lige omkring 18.
Der var forresten stære i Ribe, i små miniflokke.
Lidet anede vi at vi skulle have taget mindst 30 billeder af dem....



Udsigt til nogle af marsklandets utallige vindmøller.
Billedet er forresten skævt, ALT på den egn er totalt vandret!

Vindmøllevingerne var stort set de eneste vinger vi så den aften.
Arj, der var også nogle gæs, men ikke ret mange.



Stære, hvad er det?
De brændte os noget så totalt, læsterligt og fuldkommen af. Vi så ikke én eneste!


Jeg tror nok, jeg så to flokke, men de var stort set lige så langt væk som vindmøllerne på billedet, og slet ikke noget der kunne fotograferes (eller høres).


En god solnedgang er jo aldrig at kimse af.
Læg mærke til den lillebitte stump "regnbue" i de lavthængende skyer i billedets venstre side.


Vi klarede os nu endda. 
Havde madkurv, kameraer, "ligkistesøm" til manden og strikketøj til mig med. 
Således udrustet går absolut ingen tur i vasken!

Månen, som den så ud da vi vendte hjem efter udflugten.
Bestemt ikke spor formørket!


video


Sidst vi var der, for to år siden, snød stærene os også, men dog kun delvist.
I stedet for at gå ned i træerne (som de plejer) gik de dengang ned i græsset nær en lille sø. 
Så tæt på at vi næsten kunne klappe dem på ryggen.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...