torsdag den 31. oktober 2013

Fladmast...

Dagen i dag har budt på ikke mindre end to uvurderligt underholdende indslag (ahem...):


Først en tur i babsepressomatbussen ved Vejle sygehus (screening for brystkræft).

Vejle sygehus er legendarisk, når det gælder parkeringspladser. De ledige er totalt ikkeeksisterende. Så det var godt, jeg havde mit livs styrmand ved roret i dag. 

Det er en rutineundersøgelse for aldrende kvinder som jeg. Jeg er ikke i risikogruppe, af flere grunde. Bl.a. har jeg været en "god ko", der har kunnet amme mine børn længe. Amning nedsætter risikoen.
Lånt fra nettet


Vidste I forresten, at hvis mænd skulle føde hvert andet barn, ville ingen familier have over tre børn?

Og hvis mænd blev udsat for regelmæssig "pappografi"undersøgelse....

Lånt fra nettet

... ville det godt nok se sjovt ud!


2. ustyrligt underholdende indslag var den efterfølgende indkøbstur til Bilka i Vejle.

Uha, uha, uhadada.

Just der foregår der lige nu den helt store ombygning, samtidig med at der selvfølgelig er almindelig åbningstid.
Det var R-Æ-D-S-E-L-S-F-U-L-D-T at være der! Meget værre end normalt.

ALT er flyttet om, så det der indre "landkort" var totalt sat ud af spillet. 

Orienteringsskilte i loftet fandtes ikke. 
Hylderne var halvtomme, fordi ikke alt var sat på plads.
Personalet tonsede rundt og satte på plads, og kendte heller ikke den nye "geografi".
Håndværkere borede, bankede, savede overalt.
Der var lifte (der hylede når de blev løftet, sænket eller flyttet), kasser, håndværkere, værktøj og forvirring overalt. 
Juleudstilling med dansende, naturligt store isbjørne med "musik".

I det hele taget en larm uden lige. 
Al min støjfølsomhed og min tinnitustendens var i den grad på overarbejde, så meget at jeg for en gangs skyld fik hovedpine af indtrykkene.

Vi vender ikke tilbage til den butik, før vi er sikre på at der er lidt orden i tingene igen! 
Ikke engang selv om de havde brugbare BH'er til 20,- kr stykket.


Slutter lige med dagens positive:
Vi har fået vores gamle, glade hund tilbage!
Han har fået hormonpiller siden i mandags, 2 gange i døgnet. 
Spiser dem glad og gerne, heldigvis.
Han klør sig næsten ikke mere, er mere livlig og ser allerede bedre ud i pelsen.





fredag den 25. oktober 2013

Og diagnosen blev....... tadaaaa:

Niki har en (aldersbetinget) for lav produktion af skjoldbruskkirtelhormon (hypothyroidisme).

Jeg er så heldig, at jeg forstår lægelatin, også på engelsk.
Thyroid gland = skjoldbruskkirtel, Carotoid Artery = halspulsåre, Thrachea = luftrør, Esophagus = spiserør

Hans symptomer er ikke helt som i vedhæftede beskrivelse, men diagnosen er sikret via blodprøvanalyse.
Lidelsen kan ikke kureres. 
Følgerne af den kan afhjælpes med piller 2 gange dagligt resten af hans dage, suppleret med jævnlige blodprøvekontroller hos dyrlægen.

Det klarer vi nok. Hunden er jo glad og begejstret for livet, og er indtil nu ikke ked af sine piller.
Om morgenen blander jeg dem i morgenmaden, om aftenen falder der lige en ekstra klat leverpostej (med piller) af.

Godt er det, at vi slap for sukkersyge og to daglige sprøjter! Pillerne er mindre komplicerede, også hvis han skal passes.


Vi var i Fredericia (uden patienten) i dag, det var hyggeligt at møde nogen jeg kendte fra Blogland!
Det kommer der nok lidt mere om senere. Nu skal der hygges ved TV.

God weekend!



torsdag den 24. oktober 2013

Blærebetændelse

Gider I virkelig blive ved at høre om mit gamle pelsdyr?

Som engang var så lille og nuttet...


Dagens opkald fra dyrlægen var at urinen var fuld af colibakterier (blærebetændelse), og at han skulle sættes på en grundig kur (10 dage mod normalt 5) med antibiotika.
Det var den gode nyhed (???? - !)

Den trælse nyhed er at årsagen til blærebetændelsen er uklar. 
Det kan være nyrerne der ikke har det godt (men ikke helt skidt endnu) eller det kan være skjoldbruskkirtelen der er i udu.

Det skal afklares ved en yderligere undersøgelse af den allerede foretagne blodprøve. Den undersøgelse får vi svar i morgen eller på mandag.


Nogen, der kender et brugt pengeskab med plads til en sovende hund? 
Det her lyder dyrt!
Heldigvis er han sygeforsikret, den forsikring skal vi i gang med at kigge på.



I morgen skal vi til kreativ messe. 
Men vi køber ikke ståluld til at strikke et pengeskab af. Min albue, I ved.....



mandag den 21. oktober 2013

Dagens bulletin

I lørdags blev patienten afleveret i hans højtelskede hundepension, og så begav Nils og jeg os i retning mod Asien, nærmere betegnet til Vangede, hvor vi ønskede min aldrende mor tillykke med 94 års fødselsdagen

Hun var i fineste form, med nysat hår og matchende neglelak. Og så er lagkage jo altid godt!

Af Nils fik hun en stor æske chokolade, fra resten af os en flaske Ballantine's whisky.
Hun har altid godt kunne lide en lille hyggedrink til fjernsynet, og var glad for sine gaver.




Helene i bedstemors strikkede spencer med sømandsbobler.
For at få billedet skarpt, skulle hun have holdt sig i ro - GLEM det!
Demensafsnittet er forresten godt at have børn med på besøg.
Her er spændende legetøj, og beboerne synes det er hyggeligt med børnebesøg.


Jeg har altid holdt af "skæve" billeder.
Her tager Helene (3 år) sig lige en slapper i sin seng, med sut, nulledyr og glimt i øjet.
Taget uden blitz, derfor den kornede kvalitet.

Lillebror Tibo (21 mdr) har lige været til frisør, men har fået lov at beholde sit medfødte "indianerstrit".
Han har MANGE ansigtsudtryk, den dreng.


Hunden:



Hundedagene er vist nærmest lige begyndt.


fredagens blodprøve viste ikke noget som helst signifikant. Lidt afvigelser, men ikke noget der ikke kan gå ind under "alderssvarende forandringer".


Tistesten var til gengæld ubrugelig (glasset har ikke været sterilt nok), så jeg skal aflevere en ny prøve. 

Jeg forberedte mig i går aftes ved at koge glas og låg.
Bevæbnede mig i morges med pandelampe, glas og hund i snor, og forsøgte at få en morgenprøve leveret i glasset, men forgæves. 
Det var buldermørkt, og jeg kunne simpelthen ikke finde strålen. :-(


Så nu tager jeg en time fri i morgen tidlig og prøver igen.........


Det er et værre cirkus, det her. 





fredag den 18. oktober 2013

Øvelse gør mester


Vi er kommet hjem igen, patienten og jeg.
Én af os (og det er ikke mig) er blevet undersøgt i hoved og r.., helt bogstaveligt.

Diverse kropsvæsker afleverede til nærmere analyse, derfor det afpelsede stykke ved en blodåre på højre forben og syltetøjsglasset med sit gule indhold, mis en bouteille (tappet direkte i glasset) fra morgenstunden.



Selvfølgelig glemte jeg glasset hjemme på bordet, så jeg har underholdt det halve Egtved ved at fare rundt med plastickop, handsker og hund i et forgæves forsøg på at få en ny levering af det gule.
Det var både hurtigere og nemmere at køre hjem efter det glemte glas!


Dyrlægens foreløbige konklusion er at det måske er en god idé at vaske vandskrækkeren med kløestillende shampoo, Gud bedre det. Jeg ved ikke helt hvem af os to der hader hundebadning mest. Men selvfølgelig skal det forsøges.

Urin- og blodprøver kommer der svar på senest mandag.



Og nu vil jeg kaste mig ud i noget kontroversielt, med risiko for at blive flået af hundeelskere:

Jeg har set Cesar Millan i TV. Jeg indrømmer det. 
Jeg har endda stor respekt for manden, han har i hvert fald lært mig noget, jeg synes er meget vigtigt, nemlig at hundens ejer skal tage lederskab og stå ved det. 
Vores hund skal kende sin plads, som er nederst i vores lille flok (bestående af mig, sømanden og Niki). Det giver ham ro i hans flokdyrhjerne.


Min hund har helt klart et adfærdsproblem overfor dyrlæger. De har i hans optik status som jagtofte uden fredningstid. De er dumme, grimme og ondskabsfulde.

Indtil nu har jeg ladet dyrlægerne holde ham, når der skulle røres. På dyrlægernes anbefaling.
I dag valgte jeg helt bevidst at det var mig, der fikserede. 
Han er MIN hund, og det er mig, der bestemmer over ham. 
Også at han skal have mundkurv på (jeg gav ham den på). 
Også at dyrlægerne skal have lov at pille, rode og rage. 

Jeg gør eller tillader det ubehagelige, og min hund skal finde sig i det.


Det gik faktisk rigtig godt. 
Der var ikke meget knurren, faktisk markant mindre end ellers.
Selv om det var en lang omgang, med både blodprøver, check af prostata + analkirtler og palperering (mærket) af alverdens ting udenpå ham. Palpering føles nærmest som en god gangs massage, og havde det bare ikke været en dyrlæge ville han have kunnet lide det.


Det er min metode fremover. Jeg tror på den! 


Og nu vil jeg tage til læge igen, denne gang uden hund. 
Min tovlige albue. 
For selvfølgelig kan jeg nå begge dele på én dag.





torsdag den 17. oktober 2013

Dyrlæge i morgen kl. 10

Indrømmet, jeg er bekymret.



Historien bag nederste billede er sød. Den har jeg fortalt før

Selv sådan en møgbunke af en hund bliver helt fin igen efter nogle timer. Han er heldigvis selvrensende.


I morgen står den på urinprøve igen, denne gang i et glas, og faste. Det sidste bliver jeg ikke populær på! Alle fire dyr elsker deres morgendåsemadsstund, det er et godt ritual.

I morgen må hunden opholde sig udendørs, mens misserne bliver fodret af.


Og så skulle jeg gerne se at få en tid hos min egen albuelæge senere på dagen.



onsdag den 16. oktober 2013

dementi.....

Noget er der galt med den hund, det gamle kræ. Rask er den ikke.

Billedet herunder er lidt kryptisk. 

Det forestiller to urinstix. 
Øverst en ubrugt og nederst en fra en ny, helt frisk urinprøve (modvilligt afleveret på gulvtæppet her til aften, efter en forfærdelig masse hundetisseture aftenen igennem)

På tredje felt fra venstre ses et MEGET tydeligt udslag, hvor det gule felt er blevet grønligt. 



Jeg har ellers taget nedenstående billede af strimlens betydninger, men mit fokus har ligget på glucoseindholdet, som er den fjerde, turkise dims.
Den tredje dims, som starter med at være nærmest flødefarvet ser ud til at gå på proteinerne. Det skal kontrolleres i morgen.


Proteinerne kan - så vidt jeg kan google mig frem til - tyde på nyreinsufficiens, som skulle være en ret almindelig lidelse hos ældre hunde.

Kronisk nyrelidelse hos hunde kan ikke behandles, men kan til en vis grad afhjælpes gennem specielt proteinfattigt foder.


Hov, sagde det så inde i mig, to gange endda.
1. Nyreproblemer og kløe hører vistnok sammen - og kræet har igennem nogen tid kløet sig rigtig meget.
2. Han har fået kødben (= proteiner) i aften. Man skal jo være god mod dyrene....


Straks i morgen skal der bestilles en fredagstid hos dyrlægen (jeg har fri fredag), og jeg skal have kontaktet vores forsikringsselskab. Han er nemlig sygeforsikret, men om nyrebøvl hører til undtagelserne i policen har jeg ingen idé om. Det kan jeg vel finde ud af.


Jeg havde ellers planlagt et lægebesøg for min sølle albue på fredag, men menneskedoktoren må vente. 
Min hunds velbefindende er vigtigt, og albuen ser ikke ud til at løbe nogen steder.


Opdatering følger...


tirsdag den 15. oktober 2013

Hvordan tager man en urinprøve

på sin 9 års halvgamle hund?


Men det lykkedes mig, ved hjælp af en flad plasticbakke og en meget trængende hund, efter en lang arbejdsdag i hundekurven.

Det var en af de gange, hvor jeg har været rigtig glad for at have en hanhund! - og for at have meeeget langt til naboerne. 
Ingen så mig fjolle rundt efter den tis'trængende med  plasticbakken.

Og hvorfor denne store interesse i hundens vandladning?
Fordi jeg gennem nogen tid har syntes at han har drukket mere end vanligt, så jeg var bekymret for om han måske var ved at få diabetes.

Vi har været på den med diabetes før. 
Vores gamle, dejlige Garfield (vi havde ham i 15 år) fik diabetes i sine sidste måneder. Desværre opdagede jeg det så sent, at det reelt var for sent at gøre andet end at give ham fred den dag det begyndte at genere ham.



Derfor er jeg meget opmærksom på, om det skulle ske igen.

Vi har overvejet meget omkring konsekvenserne af diagnosen. 
For en hund vil det betyde to daglige injektioner med insulin (Kan ikke gives i pilleform til hunde).
Min/vores konklusion er som med katten: Så længe dyret er glad for sit liv, skal det have den nødvendige behandling, også selv om der skal bruges kanyler på projektet (hvis det med kanylerne til gengæld blev et problem for dyret ville der være tale om en ny situation og en ny overvejelse).

Husets aldrende rivejern (13½ år gammel) lever jo også lidt på lånt tid, med en ret stor svulst i den ene side af halsen.

Et billede som dette er FARLIGT for enhver samojedeejer!!!!

Nå, alle overvejelserne blev unødvendige. 
Der så ikke ud til at være skygge af sukker i hans urin, heldigvis.

;-)
Underholdende beretning om at tage urinprøve fra hund kan findes her.
ellers prøv at google "hund+urinprøve"




søndag den 13. oktober 2013

Forfulgt af FARLIGE dyr...


Så ved jeg det - min hund er en ren kylling, når der er køer indenfor rækkevidde. 
Han, der normalt aldrig trækker i snoren.. 
I dag skulle vi bare VÆK, og det kunne KUN gå for langsomt!


Herregud, hund, de køer er jo bare nysgerrige!

Der er ingen vej udenom. Vi skal følge de gule pæle.


video






lørdag den 12. oktober 2013

Vejledning i brudeslørs-syning

Jeg syede selv datterens brudeslør, dels fordi det færdigkøbte var for dyrt (1200,- kr!), og dels fordi det var en dejlig ting at bidrage med.


Det færdige slør i et væsentligt øjeblik

Her følger (som lovet) en beskrivelse af hvordan jeg greb syningen an:


Indkøb:
Tyl: Jeg indkøbte 3 m blød tyl fra stof&stil
(Der skal bruges 2x det færdige slørs længde - dvs at 2 m havde været nok til os
)
(Tyllen SKAL være så blød som muligt).
 


Det øvrige: Hos Panduro fandt jeg perler(2,7 mm), perletråd
og (bestemt ikke at forglemme) lange, tynde perlenåle.
Den gennemsigtige plastickam har jeg fået - men her er en, der ligner


Klipning: Sløret klippes som en halvcirkel, med stoffets æggkant på den lange lige side. 
Vi valgte at lade radius i halvcirklen (=højden på det færdige slør) være ca 1 m. 
Et slør i den længde når lige ned over hoften, men er ikke så langt at bruden kommer til at sætte sig på det.



Syning: Der skal syes perler rundt i hele halvcirklen. 
Ikke for tæt og ikke for langt fra hinanden. Perlerne skal give sløret lidt vægt i bunden.


Således: fold tyllet en lille cm bagover (en slags "søm") og sy perlerne på én ad gangen som vist på billedet.
Hæft ofte med et dobbeltstik (jeg gjorde det for hver tredje perle), så ikke alle perlerne ryger af, hvis tråden
skulle knække (better safe than sorry).
Jeg har lært at sy perler af grønlændere.
Læg perlerne i en flad skål (jeg bruger et dåselåg) og "fang" perlerne en ad gangen som vist.
Det er her, man virkelig bliver glad for den lange perlenål.

Til sidst "drysses" der perler over hele sløret.
3 perler ad gangen, jævnt og tilfældigt fordelt.
Jeg bandt trådene bagpå, men UPS.
Knuderne arbejde sig løs, og de "dryssede" perler dryssede af i en lind strøm.
Skulle jeg lave et nyt slør, ville jeg nok sy "drysperlerne" på med almindelig, dobbelt sytråd. Jeg tror nemlig, det var polyestertråden, der var for glat til at lave holdbare knuder.





Perlerne tog det mig 3 aftener at sy på. 
Groft sagt er halvcirklens længde 3x slørets højde, dvs, 3 m.



 Montering af sløret på kammen:
Den lange lige side skal rynkes tæt sammen. Det kan gøres på maskine eller i hånden. 
Jeg valgte at gøre det i hånden, med små bitte fine risting (dobbelt perletråd). 
Træk sløret helt sammen og hæft det godt, så rynkerne ikke kan springe op i utide, ligegyldigt hvad der sker.



Sløret syes på kammen med regelmæssige sting (dobbelt tråd).
På billedet her (mit arbejdsbillede af "vrangsiden", ikke det slør jeg selv lavede) er der syet igennem både de "lukkede" og de "åbne"
rum i kammen. Jeg syede kun i de "åbne" rum, syntes det var det letteste ;-)


"arbejdsbilledet" af slørets "retside"


 Jeg kæmpede faktisk en del med at få sløret syet på den "rigtige " side af kammen - men forgæves! 
Da vi skulle prøve at sætte sløret på den unge dame ved afleveringen nogle dage før brylluppet sad det omvendt. 
Heldigvis havde mor her både saks, nål og tråd med, så kammen blev hurtigt af- og genmonteret rigtigt.


Kammen skal sidde med tænderne nedad, og den runde form skal selvfølgelig følge hovedet. Ergo er den konvekse side "ret"/yderside og den konkave "vrang"/inderside.

Morale: Prøv altid det færdige produkt på i god tid.


Her står lidt flere forskellige gode råd og idéer til brudeslør. 
Held og lykke med det!





mandag den 7. oktober 2013

Ren retro - babystrik



Nogle gange kan det være helt godt at gå til bunds i bunkerne.

Jeg havde en gang to babystrikkebøger fra dengang hvor skraldemanden kom i hestevogn - sød hest, forresten, vi fik lov at klappe den..

De to bøger har jeg ikke kunnet finde i flere år, var faktisk efterhånden ved at tro de måtte være forsvundet på mystisk vis.

Men en tur gennem en kasse mystica bragte på forunderlig vis de forsvundne for en dag, og glad var jeg!


Beehive baby bog (måske årgang 1946)

Lavenda baby bog (måske årgang 1946)




Bøgerne er sandsynligvis fra før jeg kan huske noget som helst, de kan være anskaffet allerede omkring min ældste brors fødsel i 1946.
For den teori taler især skriftsproget (navneord med stort, dobbelta for alfabetets sidste bogstav). Efter retskrivningsreformen i 1948 skulle navneord skrives med lille begyndelsesbogstav og "bolle-å" blev indført.

Eller da jeg og mine to andre brødre kom til som perler på en snor i starten af 50'erne - men på det tidspunkt tror jeg ikke, min mor har haft meget tid til strikketøj. 
Har vist haft nok andet at se til i de år!


Jeg har - helt seriøst! - brugt flere af opskrifterne til mine egne unger (og ville gerne have haft dem til børnebørnene, men hvor var bøgerne da?)

Jeg har fotograferet begge bøger af, og de ligger til fri og forhåbentlig fornøjelig afbenyttelse, bare brug link'sene.

Fotograferet i stedet for at scanne, da jeg vurderede at det var det mest skånsomme. 
Ingen af bøgerne er i særlig god stand!
"Prisen" for fotograferingen er til gengæld at siderne kan stå lidt skævt. Sådan er det!


Her er lidt smagsprøver fra 0-6 mdr's bogen:
Jeg har strikket rigtig mange undertrøjer og blebukser efter opskriften til næstnederste billede i højre side.
Har brugt den nederste i højre side til en sweater til de "dunede små"..




Ældstebarnet fra 1979 i sweateren, strikket i bomuldsgarn

Samme bedårende barn ca 3/4 år senere i blebukserne.
Glatstrikkede (på rundpind) og med striber, men samme model

6-12 mdr's bogen:


Min mor - som jeg har bøgerne fra - kunne ikke fordrage nr. 2 bogen!
Hun syntes især babyerne og billederne i den bog var grimme..
Men flere af opskrifterne er nu ganske charmerende alligevel ;-)


Bøgerne indeholder også gode råd til de strikkende damer:









søndag den 6. oktober 2013

7-årssøerne syd for Billund

Mand og hund er gået totalt i koma. 
Vi har været ude at gå ;-) i den gulnende efterårsskov.


Fyr, eg og røn i skøn samdrægtighed
Syd for Billund, i Frederikshåb Plantage (lige ved siden af Randbøl Hede) ligger et forunderligt fænomen, kaldet 7-årssøerne. Hedder sådan, fordi søerne kommer og går, efter sigende med 7 års mellemrum. 
Her kan ses en ualmindelig fin billedkavalkade af søernes forsvinden og genkomst i perioden 2000-2012
Der findes ikke nogen helt god forklaring, ud over at søerne kommer og går i takt med at grundvandet ligger højt eller lavt.

Det er en meget underlig fornemmelse at kunne gå nøjagtig den samme rute, somme tider helt omgivet af vand, til andre tider i et ganske tørt landskab.
Det er nogle år siden vi har været der sidst. I dag var turen særdeles tørskoet.

Jeg har boet nær området siden 1986. Godt nok mange år efterhånden. 
De første 13 år var Frederikshåb plantage en snorlige granplantage, med MEGET høje graner.
Efter 3. december 1999 var plantagen fuldstændig forandret. 
1/3 af plantagen væltede i orkanen. Store, store områder.

Som beskrevet her er plantagen under "naturnær genrejsning". Den bliver så fin, med al mulig forskellig bevoksning! 
(Vi gik den røde rute fra folderen, dog ikke op på Randbøl Hede)


Sådan så hele plantagen ud før i tiden.
- og sådan. Det flade område i forgrunden er søbund, når der ellers er vand i søerne
Nu ser man alle mulige typer træ mellem hinanden.
Her en lille eg i en solstråle, midt i et område der stadig er domineret af fyr,
men også med en frodig bundvegetation, med lyng, tyttebær, blåbær og sortebær/revlinger.
I bunden af den "rene" fyrreskov findes kun grannåle, lidt svampe og mos.
Her kunne vi lige så godt være i Sverige!
Men da hunden ikke har rejsepas til broderlandet, holder vi os til den hjemlige natur.
Området er det rene Paradis for alle slags dyr (undtagen måske lige i weekenderne).
Her en rævegrav (bragt rigtig meget tættere på med zoom).
Søbund, klitter, lyng, løvtræ, nåletræ og så en velanbragt bænk (der er rigeligt med bænke langs ruten).
Hvorfor ser fyrretræerne sådan ud i år? Tørst?

Fine fyrrenåle og -kogler.
Egentlig et fejlskud, kameraet stillede pludselig skarpt på forgrunden, 
mens jeg fokuserede på baggrunden.
Indlandsklit.
Ungernes allerbedste legeplads!
Det syn giver minder om Dyrehaven nord for København.
Der var næsten også lige så mange vandrende som i Dyrehaven.
Men med én STOR forskel: I Frederikshåb plantage hilser man pænt på alle, man møder.
Jeg elsker det!

Som afslutning på en dejlig tur slap vi lige dyret løs i hundeskoven ved parkeringspladsen og gik en runde med ham
Med en hund som vores, der absolut kun anvender ørerne til dekorative formål er hundeskovene noget af det allerbedste.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...