søndag den 29. april 2012

Yndlingsbeskæftigelse?

Der er to - nej 3 - muligheder:
  1. hækle, strikke, håndarbejde
  2. pille op igen
  3. Jeg er stavefreak
Så langt nåede jeg på den fine jakke, før jeg fandt fejlen i de nederste firkanter. 
Dem man starter med.

Det er derfor stykket buer, og der er ingen vej udenom: Der skal pilles op igen...  Det hele!


3. mulighed, jeg er stave- og sprognørd:

Stavefejl kan næsten give mig ondt i maven.


Hedder det yndlings- eller ynglings- ? Selvfølgelig yndlings (kommer af ynde). En yngling er et ungt menneske.

Ord som astfalt, psykriatriker, at lanchere noget, bronche - uh, for en galning som jeg er listen lang!
Nyeste yndlingsaversion er vores sammensatte navneord, som (takket være skriveprogrammernes stavekontrol) nærmest er på vej ud. Der er altså forskel på at skrive lækkermås og lækker mås. At skrive dagsform og dags form.

Med hobbyer som mine bliver jeg aldrig uden underholdning!!!!

Tilføjelse:
Jeg er blevet opmærksom på at mit ord-nørderi kan opfattes som en negativ holdning til de, der ikke er enig med mig i stavemåderne. Sådan er det ikke ment.
Opfat det som min personlige galskab, og skriv videre som du plejer. 
Det er dog væsentligere at få givet udtryk for det man har på hjerte, end brænde inde med en tvivl om det nu også er godt nok skrevet til at kunne accepteres af brokho'der som jeg!

fredag den 27. april 2012

godt, manden er bortrejst....

Jeg har nemlig lige fundet et større (glemt) lager af garn i en kommodeskuffe i stuen....
Bomuldsgarn, mohairgarn, 20 år gammelt Isagergarn, endnu ældre pladegarn, diverse uld- og blandingsgarner. 

Det fund får den søgående ikke nødvendigvis noget at vide om ;-) - han kunne let finde på at antyde noget om for meget garn.


Det glemte garn er nu camoufleret i det eksisterende lager (mit ganske lille lager, kun en 6-8 store plastickasser), og en flok blå/grønne/gule rester er lagt i en bunke for sig selv, til nedenstående fede jakke til 8 mdr's Villads.
Første firkant er allerede af nålen.

Jakken er at finde i denne uges "Hendes Verden".
Jeg er lige ved at tro, jeg havde det originale udklip liggende i mange år, inden det forsvandt.
Måske i forbindelse med en flytning.

Væveredskaberne, som også havde fundet plads i farmors afsyrede kommode, er også blevet flyttet, så nu har jeg god og overskuelig plads til mine duge, lige ved spisebordet.

Og garnet?
Jeg er måske ikke i umiddelbar nød, kan nok godt klare mig et (lille) stykke tid med det jeg har.
 Med mindre selvfølgelig der dukker nogethelt uundværligt op...

torsdag den 26. april 2012

Dumme hund 2

Denne lille charmetrold flyttede ind hos os i januar 2005. Vores søde, men ikke overintelligente hund, Niki. Vi er glade for ham, men har også haft en del hyr med ham igennem årene...
Niki, 3 mdr gammel
Niki 6 mdr gammel, leger med nogle af naboens 14 heste
At en hvalp ikke kan holde sig tør og ren inden døre er hvad man kan og må forvente. Vi havde begge haft hund før og troede vi vidste hvad vi gik ind til.
At det ligefrem skulle tage Niki flere år at lære at holde på vandet indendørs var i lang tid tæt på at skaffe ham en definitiv éngangsaftale med dyrlægen. 
Han overlevede kun fordi jeg kunne se en smule fremgang fra uge til uge. En smule. 
Nu er det yderst sjældent, jeg kommer hjem til en pøl på gulvet.

Nikis omgang med agterstavnens produkter er bestemt heller ikke for god.
Han mener den dag i dag at den ene ende af stuen samt to nærmere definerede steder på 1. sal er tilladte hundetoiletter, hvis han er alene.
Det er ikke noget han og jeg taler om. 
 NIki er på mystisk vis altid særdeles fraværende, når jeg finder høm-høm'erne. 
Også det lever vi med. 
Ingen adgang til stue eller 1. sal, når Niki er alene hjemme. Hundens plads er i køkken og bryggers!

Niki i hundeskov
Hans hørelse er ikke for god, i hvert fald ikke ude og slet ikke, hvis han er uden snor. 
"Er du helt sikker på at du kaldte på mig, mor? Jeg hørte det slet ikke, ikke en eneste af alle de gange du kaldte..."
Sjovt nok kan han med præcis de samme ører helt uden problemer høre og lokalisere  den ene lille spidsmus efter den anden, og kan fange dem med usvigelig sikkerhed.

Han har været svær at opdrage, bl.a. fordi han er meget lidt madglad. Traditionelle godbidder - bvadr! Selv frosne leverpostejfirkanter er uinteressante.
Så den med at belønne ham for veludført gerning har aldrig været den store succes, desværre.

I kører ingen steder uden mig, siger Niki.
Vi er nødt til at lade dyrlægen klippe negle på ham ca en gang om året. Vores grusvej og grønne områder er der ikke meget slibemiddel i.
Niki hader at få klippet negle!
Det gik helt galt, da vi for et par år siden var nødt til at skifte dyrlæge.
Niki hader det nye dyrlægehus, alt dets indhold og alle dets gerninger.

Han kommer altid med på uforpligtende besøg, hvis en af kattene vil besøge en dyrlæge. Det går nogenlunde, indtil dyrlægen kommer ham for nær. Så både snerrer og snapper min søde hund! Derfor starter enhver dyrlægebehandling med en sederende sprøjte - så kan jeg også få ham friseret i bund. 
Niki hader at blive friseret! Man er vel en dreng!

Den helt store soignering med sovemiddel, negletang og hårbørste hos dyrlægen.
Alfred hjælper!
Vores normale hundepension (her) er heldigvis befolket med rare mennesker og en masse legekammerater 
(billede fra kennelens hjemmeside)
Sidste billede er taget en dag, Niki havde været i bad. 
Niki hader bad!
Efter bad og frottering havde Niki behov for at se en anden end mig - så i galop ud til den søgående ....... som stod i den åbne dør og nød lidt røg.
Niki forbi og i fuld galop ud over stepperne!
Billedet tog jeg, da han vendte hjem en times tid senere.........................................


Nej, jeg skældte ikke den søgående ud. Det kan alligevel ikke betale sig. Man kan heller ikke skælde overbevisende ud, når man er ved at kvæles i grin!

Vi elsker vores hund, med alle hans særheder. Vi har lært at leve med dem, så alle har det bedste ud af det.
Hunden er glad - og han er ret sød, synes vi selv.


tirsdag den 24. april 2012

kragens kringlede blogkoncept


J          Jeg blogger når jeg har lyst og når jeg har noget på hjerte. Det er slet ikke sikkert, ånden er over mig hver dag, selv om det kan betyde at min utålmodige læserskare må vente………..… - og vente.


J          Hvad jeg skriver er udtryk for min helt personlige holdning, den der føles rigtig for mig. Jeg er ikke ude på at pådutte nogen min mening om noget som helst, synes tværtimod at forskellige synsvinkler ofte gør et emne mere spændende.


J          - Men jeg forpligter mig på ingen måde til altid at have en holdning til alting.


J          Jeg skriver kun, hvad jeg tør lade min gamle mor læse. Og hvad jeg tør få ”i hovedet” igen, af både venner og uvenner. Ingen hemmeligheder, unævnelige intimiteter, ondskabsfuldheder eller gode sladderhistorier herfra. Sorry!


J          Opskrifter, vejledninger. historier og inspirationer, som ikke er mine egne, er forsynet med kildeangivelse.


J          Jeg gider ikke award’s, reklamegaver, give-aways og den slags. Jeg vil selv bestemme hvad jeg skriver, hvorfor og hvornår.


J          Det mellemste af mine tre børn er handicappet (mongol). Et faktum, der har præget mig og mit liv på godt og ondt siden hans fødsel i 1986. Men ikke længere det, der fylder mest i mit liv. Jeg har ingen berøringsangst overfor emnet, men har heller ingen planer om at skrive en hel masse om det (ud over når jeg hidser mig op over vores tiltagende tendens til at ville gøre alle børn til perfekte projekter bl.a. ved fostersortering).


J          Jeg vil mægtig gerne have kommentarer, og bestræber mig på at besvare dem. Det er spændende med hele verdens respons!


søndag den 22. april 2012

Dagen derpå og lidt reklame

Her har været travlhed, den søgåendes (skæve) fødselsdag blev fejret 
med en dag med børn, sviger- og dattersøn.

Og mad: langtidsstegt nakkekam (tilberedningen skal lige forfines lidt mere, men den blev god, kammen), med hvide og brune kartofler, grøntsager og rødvinssovs. 
tilbehøret står mand og datter suverænt for, jeg får kun lov at tilberede kødet - og desserten 
Til dessert abrikostrifli (mandens allerbedsteste livret) og to slags hjemmelavet is (klidmosterens)
Én med cookie dough og orange krokant chokolade, og en med romrosiner og marcipan.
Oh, lala....
2 meget, meget gamle, grimme køleskabsmagneter, jeg ikke kunne tænke mig at skille mig af med.
Forstå det, hvem der kan ;-)

Og så kom lige tiden og anledningen til et lille reklamespot, 
for noget så 'uspiseligt' som Tupperware. 
Jeg tjener ikke engang noget på det.




 Jeg har haft den blå mel/flormelis/kakaosigte i mange år, købt i genbrugsbutik for 10-20 kr. Den er uovertruffen! Den er nem at bruge, effektiv - og grim at se på.
Takket være sigten er jeg lige ved at kunne blive venner med bagepulverdej, fordi jeg nu konsekvent altid sigter det tørre til dejen.
Bagepulver og jeg har ellers haft et noget anstrengt forhold stort set altid. Ikke kun på grund af manglende pulverisering af de tørre dele.
Et emne, jeg vender tilbage til en dag, når lige netop den ånd er over mig.

For et stykke tid siden fandt jeg ud af at der hører låg og bund til sigten (så der kan måles op direkte i den), hvis man køber en ny, så den røg på ønskesedlen til den runde dag. Og jeg fik den (den gule på billedet)!
Låg og bund passer (selvfølgelig) også til den gamle sigte. Og den er stinkende dyr, sigten - det er jo Tupperware...

Slutter med et fanbillede af Alfred i bryggersvasken:
Alfred venter - altid - på lidt mundgodt.
Af hensyn til kattenes mulighed for at spise uforstyrret af hunden, fodres de på bryggersbordet.

tirsdag den 17. april 2012

4 dage med spidskål

Lyder overskriften trist? 
Det er den langtfra!

Vi har i indtil flere dage været ustyrligt økonomiske og fornuftige herhjemme ("vi" er den søgående - for tiden hjemmegående - og jeg). Vi har på det nærmeste levet af spidskål, kartofler og tilbud på mager, hakket okse.....

1. dag spiste vi hakkebøffer med kartofler og spidskålssalat:
Spidskålen blev strimlet fint  og "forskrækket" i en gryde kogende vand.
Et bundt forårsløg blev skåret fint, og blev overhældt med det 
kogende vand fra spidskålen (den søgående tåler ikke ret godt rå løg).
2 Gulerødder blev skrællet og derefter skåret i strimler med kartoffelskrælleren.
Ca 1/3 af spidskålsstrimlerne blev blandet med forårsløg, 
gulerodsstrimler, rosiner og salatnøddeblanding.
Det var ikke det ringeste, vi har smagt her på matriklen!

2. dag spiste vi hakkebøffer med kartofler og stuvet spidskål (vi kan godt lide hakkebøffer!).
Vi kogte rigeligt med kartofler, troede vi skulle lave brasekartofler dagen efter.
En klat smør blev smeltet i en gryde og rørt med hvedemel. 
Minimælk blev tilsat lidt efter lidt, mens der blev rørt flittigt, 
indtil en passende konsistens var opnået.
Krydredes med salt, peber og revet muskatnød.
Var det godt i går? Det blev ikke ringere i dag!

3. dag stod den på hakkebøffer og bagt kartoffel/spidskålmos.
Den kolde, stuvede spidskål og 
gårsdagens kolde kartofler 
blev moset grundigt i foodprocessoren. 
rørt med minimælk og lagt i et fladt fad 
og bagt i ovnen, ca 175 grader i 
ca 20 minutter (til overfladen blev lysebrun).
Slut på hakkebøfferne - men der var stadig kartoffelmos....

4. dag (i dag): kartoffel/spidskålmosklatkager med bacon.
Den sidste rest  kartoffel/spidskålmos 
blev rørt med et æg, en god del hvedemel, 
flydende margarine og lidt minimælk.
Blev sat på panden med en ske 
og stegt ved jævn varme 
til de var lysebrune og 
ikke for klistrede indeni.
Der var stadig to klatkager tilbage, 
da vi ikke kunne mere. 
Men så er det godt at have en hund.... 

Med så megen fornuft må det være på sin plads at gøre lidt reklame for aftenkaffemenuen, som vi har fundet hos Klidmosteren
En blog, der kan særdeles meget anbefales, især til madører!
Det er forslag og opskrifter, man får det sådan af:

fredag den 13. april 2012

når fryseren ikke fryser.....

En dag for nogle uger siden var indholdet i fryseren ikke særlig frossent.
Det var faktisk helt blødt...............

Den konkrete forklaring var, at kontakten var blevet slukket.
Men hvornår, hvordan og/eller hvorfor den var blevet slukket er et mysterium.

Jeg skyndte mig at tænde for den, mens jeg gik i tænkeboks og fandt ud af, hvor jeg skulle gøre af indholdet.

Og i dag blev alt fra fryseren lagt i affaldssække og kørt til det lokale kraft-varmeværk, hvor det bliver transformeret til fjernvarme.

Fryseren er ikke blevet ødelagt, så efter en grundig rengøring er den nu igen helt klar til brug. Men gabende tom er den. Sjældent har jeg haft så meget orden i min fryser!


Der er ikke meget ved et billede af en tom fryser.
Her er i stedet et gammelt billede af min Nils som 3-årig
 ved Isfjorden, Ilulissat.


Is for alle pengene og lidt til!

mandag den 9. april 2012

Jeg holder af hverdagen... (men mere af fridagene)

2 katte har hugget hundens pude
Det gale spektakel holder sig (som altid) for sig selv
(vi har skam større kurve, men hun elsker den her )
Hver laver sit i regnvejret, på påskens sidste fridag. 

Der er altid noget at lave for en husmor.

Ovenpå lammekølleorgiet stod opvaskemaskinen simpelt hen af... 
ikke godt!

Det viste sig ved nærmere (ulækker!) undersøgelse, at afløbet var fyldt med fedt, så jeg har foretaget den rene gynækologiske udskrabning af det - bvadr!

Nu knurrer maskinen igen lystigt og helt normalt, og jeg har endelig fået ryddet køkkenbordet.......

Og jeg klarede det helt selv. 
Hvor er du altså dygtig, Ellen, stort skulderklap til dig.


Rockwoolliggeren er naboens kat.
Den løber 600 m for at komme og drille os!
Det kommer vist snart til at koste den fertiliteten...

God hverdag til alle, som kun Dan Turrell kunne sige det:

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
Den lille hurtige på den lokale
når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne -
Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -
Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen 

Jeg holder stinkende meget af hverdagen 

søndag den 8. april 2012

De dejlige påskedages gode mad

Jeg har gjort hvad jeg kunne for at forkæle de unge mennesker, rent madmæssigt.
Det har de nemlig fortjent!

Jeg er ved Gud ikke nogen ørn i et køkken (er dårligt opdraget på det felt), men kan godt tage mig sammen af og til. 
Desværre glemte jeg totalt at tage billeder af herlighederne, så jeg har været en tur i cyberspace efter noget, der kunne blive egnede illustrationer til nedenstående opskriftsamling.

Lemon curd
Saft og skal af 4-5 citroner (1,75 dl saft)
350 g sukker
175 g smør (ikke Kærgården eller lignende!)
4 æg
2 æggeblommer




Hugget billede af lemon curd
Pisk æg og sukker sammen i en gryde og tilsæt smør, citronsaft og reven citronskal. Varm forsigtigt op under omrøring, Efter ca 10 minutter skulle det gerne begynde at tykne (ved ca 70-75 grader - brug evt et termometer) Rør godt, det må endelig ikke koge.
Lemon Curden er færdig, når den kan dække bagsiden af en ske uden at glide af med det samme, ca samme tykkelse som kogt kagecreme.
Hældes (evt. gennem en sigte) på skoldede glas, som straks sættes i køleskabet.

marmeladeglas, hvori der var hjemmelavet lemon curd
Jeg bruger pasteuriserede æg og æggeblommer - det er ikke helt nødvendigt, temperaturen under tilberedningen er høj nok til at dræbe evt. salmonella.
Kan holde sig en månedstid i køleskabet.
Lemon curd kan smøres på ristet brød (ristet rugbrød med lemon curd er ren himmerrigsmundfuld), kan bruges som kagefyld, kan røres op med flødeskum til kagemousse, kan hældes over is osv, osv, osv.     Har jeg bare lavet lemon curd, gør det ikke noget om det øvrige maduvalg er begrænset.      De søde børn klager bestemt ikke, de stornyder!.      Bare den er godt syrlig, curd'en.
Langtidsstegt lammekølle:
I mangel af et billede af retten er her et billede af 2 nuttede lam, meget længe før de er slagteklare.
Ingredienser:
1 lammekølle
3 hvidløg
3 løg
olie
dild
salt og peber

Rids fedtlaget på køllen i tern og gnid den med olie, timian, salt og peber. Læg et hvidløg, delt i fed, i fadet og læg lammekøllen herpå.     Skær hele hvidløg igennem på tværs og løg ved siden af køllen, sammen med almindelige løg, skåret i både.     Fyld lidt kogende vand på, og stil fadet ca 4 timer i ovnen ved 125 grader.      Husk at kontrollere vandet en gang imellem.      Efter de 4 timer øges temperaturen til 175 grader 1-2 timer, så overfladen bliver sprød.      Lad kødet hvile under sølvpapir før servering. Mens det hviler, kan der laves sovs af skyen, gerne med rødvin.

Tilgivelig broccolisalat:

Udgangspunktet (og billedet) for denne salat blev fundet hos Arla.
Jeg har ændret lidt på den.



Dressing:
2½ dl græsk el. tyrkisk youghurt
2-4 tsk rødvinseddike
1½ spsk. sukker
Salat:
300 g bacontern
800 g broccoli i små buketter
2 rødløg i små tern
1½ dl rosiner
1½ dl kerner (salatkerner, solsikkekerner eller peanuts)


Rør dressingen sammen og stil den i køleskabet.
Rist baconen mørk, og læg den på fedtsugende papir.
Smid broccolibuketterne i en gryde kogende vand og lad det lige koge op. hæld det kogende vand af, og overhæld med koldt vand, så kogningen standses.
Bland salaten, hold noget af baconen tilbage til pynt.
hæld dressingen over og vend det hele sammen.
pynt med resten af baconen.


Tilgivelig, fordi den med held kan serveres for folk, der tror de ikke kan lide broccoli ;-)


Sluttelig:
Sifs kartoffelsalat med æble.





Kartoffelsalat med æble
500 g små kogte kartofler
2 søde æbler
2 forårsløg
1 stor håndfuld hakket persille
2 fed hvidløg
3 spsk olie
1 spsk citronsaft
Salt og peber
Bland olie og citronsaft i en skål. Pisk det grundigt sammen. Pres hvidløget ned i og pisk lidt videre. Skær kartoflerne i tern. Udkern æblet, men lad skrællen siddde, og skær det i tern. Hak persille og forårsløg fint. Vend det hele i marinaden og smag til med salt og peber. Lad det trække en times tid inden servering. Hvis du serverer persillen i en skål for sig, kan salaten gemmes til næste dag, ellers skal den spises straks.

Jeg har seriøse overvejelser om at prøve at lave den her kartoffelsalat med vineddike en dag.


Et måltid, så englene sang!



Dejlige påskedage

Syrenen på vej
 Påsken er over os.
Jeg har nydt nogle aldeles gode dage sammen med to af mine tre børn, svigersønnen og Villads på 8 mdr.

Vi har hygget os, spist godt og så har svigersønnen arbejdet med vores hundehegn, et flere år gammelt projekt, som nu begynder at ligne noget.

Her er blevet lappet grusvej, klappet hund, lavet mad og støbt stolper til den helt store guldmedalje.


Imens syrenen og resten af væksterne stille og roligt  har udført deres arbejde....
En grusvej er bestemt ikke vedligeholdelsesfri.
Her er naboer og Nils  i gang med udlægning af stabilgrus i de værste huller






Stolperne på billedet nedenfor er til hundehegnet, som skal være hele vejen rundt om haven, så galopdyret kan få lov at rende frit under kontrollerede forhold. 
(Jeg kan ikke udstå tanken om en hundegård, min hund skal ikke sidde i et lille bur!)
Projektet har været adskillige år undervejs, men ser nu - stort takket været svigersønnen - ud til at blive til noget, også inden hunden bliver så gammel at han skal have rollator. 
Vi glæder os!
Hundehegnet undervejs! Jubiiiii!

Hygge indendørs
Det gik hårdt ud over den hjemmelavede lemon curd (lemon Kurt)...
Den var også usædvanlig vellykket denne gang :-p
Opvaskemaskinen kunne slet ikke følge med.
Den kløjs totalt i fedtet, stoppede og var ved at stå totalt af - HJÆLP!
Jeg håber (tror?) jeg har fået den på bedre tanker igen nu...


Den kulinariske del af dagene, hjemmelavet lemon curd, langtidsstegt lammekølle, tilgivelig broccolisalat og Sifs kartoffelsalat med æbler kommer i et indlæg for sig. 
Husk kluden om halsen til det silende mundvand!

Åh, jo, jeg glemte lige: Hvorfor laver manden min ikke en skid i haven i sådan en påskeferie? Slider han bare sofa?
Ak nej da, gid det bare var så vel. 
Staklen må passe sit søfarende arbejde, og ved faktisk ikke engang hvad jeg har bedrevet siden han påmønstrede for snart 14 dage siden. 
Der hvor de arbejder for tiden, har vi stort set slet ikke nogen kontakt fra han rejser, til han kommer hjem. 
DET ER IKKE SJOVT!

torsdag den 5. april 2012

Hvad sætter man på en bryllupskage?


Jeg er lige faldet for fristelsen til at flashe lidt sukkerstads for jer.


Alt på billederne på denne side er lavet af spiselige materialer.
Hovedingrediensen er fondant/sugarpaste, som er et spiseligt, modellérbart materiale.

en farlig masse roser, lavet til en kollegas bryllupskage


bryllupskagefiguren til 
ældstesønnens og svigerdatterens bryllup.
Som stiver i hoved+krop 
anvender jeg (ukogt!) spagetti.



en lille kuriositet:
en af søn+svigerdatterens gæster,
som skulle løbe mesterskab
i stafet dagen efter brylluppet.
Når man - som jeg - er lidt nørdet med at lave ting, er det den rene svir at kunne arbejde i et materiale som sugarpaste.

Tænk, hvis jeg lavede de samme tin i modellérvoks! Jeg ville da ryge direkte på den lukkede for at være FOR nørdet.


Livet er i sandhed fuldt af 'risikøer'!








 til en venindes datters bryllup


















































tirsdag den 3. april 2012

priviligeret!

Jeg hører til en eksklusiv flok.
En flok der med tiden vil blive mindre og mindre, i takt med at der år for år kommer færre og færre nye til. 
Vi, der har mongoler i familien.
Jeg har en søn med Downs syndrom.
Mange tror vi med handicappede børn har et forfærdeligt liv, og fatter ikke altid at vi overhovedet kan klare det.
1986. Min dejlige nyfødte dreng.


Selvfølgelig kan vi klare det.
De fleste kan klare deres liv, med de udfordringer og begrænsninger det indebærer.
Alle børn giver glæder og sorger.Jeg har i alt tre børn, og jeg har igennem årene været stangbekymret for dem alle tre, på den ene eller den anden måde.


2012. Holder tale for mig på min 60-års fødselsdag
Det er vistnok min natur at være bekymret!
I dag kan jeg nøjes med at bekymre mig om den ældste og den yngste. 

Mellembarnet, med sit syndrom og det hele, har jeg ingen grund til at bekymre mig om.

Han har en lejlighed på et supergodt bosted.
Han giver og får så megen kærlighed og glæde til nær og fjern familie, til bofæller, venner og personale.Han er næsten altid glad og ubekymret. Kan være sur (hvem kan ikke det?), men det går som regel hurtigt over.
Vejen fra hans fødsel til i dag har været lang, trang og af og til tårevædet 

- men hvis folk vidste, hvor dejligt det kan være at være forældre til et voksent barn med Downs syndrom, ville al fosterdiagnostik blive afskaffet!

Læs lidt om ham her.  Download Søren Kristoffersens artikel "mongoler i en helt særlig klasse". 
Det er min Nils med briller og sort/hvidstribet trøje på første billede.
Det sociale sammenhold i klassen holder stadig, her 5 år efter. Det er ikke længe siden de igen har været samlet, på privat basis.

mandag den 2. april 2012

Dumme hund!

Vores hund, Niki, hører ikke ligefrem til intelligenseliten - men han er sød! Så er det slået fast.

Ørerne er til for at høre madskålens (men ikke vores) kalden (de vender jo fremad, ikke bagud, ørerne).

Ben og poter er skabt til hurtigt løb, helst i den retning snuden peger.

Mener Niki.

Kombiationen af hurtige fødder og uanvendelige ører gør at han altid er i snor når han er udenfor, så harer, råvildt og fugleunger har en chance for at overleve.

(Mus har ikke mange chancer, dem fanger han jævnligt, når vi er ude og gå tur.)


Men af og til 
- og trods alle forsøg på at holde kontrol over den 4-benede sprinter - går alligevel naturen   over optugtelsen (og snoren), som det skete i går, hvor udesnoren knækkede. 
Og det lige i disse hundeskydningstider.

AHA, tænkte hunden, nu skal der udforskes (svær overdrivelse - han tænker bestemt ikke)!

Hvor langt kan man komme i en juletræsplantage med 4-5 m line slæbende efter sig?

Ikke ret langt, før man er uhjælpelig filtret ind, og forsmædeligt må hentes og filtres ud af mor.
Niki kan være glad, at jeg ikke lige havde kameraet med.
Han var ikke så kæphøj, og ville have fundet det svært pinligt, om jeg havde offentliggjort billeder af ham i indsnøret tilstand.

I stedet er her et af kræet sammen med den ene kat - de to er de allerbedste venner!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...